Annonce
Egtved

Ammitsbøl Fodbold er på udkig efter frivillige

Opgaverne, som man som frivillig hjælper hos Ammitsbøl Fodbold kan hjælpe med, er forskelligartede og kan være store som små. Det kan for eksempel være at klippe kanter omkring hegnet ved behov, sætte nye net i målene, efterse mål for fejl og mangler eller fjerne ukrudt. Privatfoto
Hos Ammitsbøl Fodbold leder man med lys og lygte efter frivillig hjælp. Man behøver ikke nødvendigvis at have tilknytning til klubben - bare man gerne vil give en hånd i ny og næ.

Ammitsbøl: Vil du med på holdet? Sådan lyder ordene fra Ammitsbøl Fodbold. Klubben har nemlig brug for en masse frivillige hænder.

- I Ammitsbøl Fodbold har vi behov for frivillige hænder for at kunne udføre alle de opgaver, der følger med for at drive en fodboldklub, skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse.

Klubben fortæller videre, at opgaverne er forskelligartede og kan være store som små, men de skal udføres, for at klubbens materielle udstyr altid står knivskarpt og er klar til brug for trænere og spillere.

Ikke nok med det materielle udstyr, så har klubben også et ansvar for, at dens udenomsareal altid ser pænt og præsentabelt ud.

Fodboldklubben fortæller også, at den i dén grad værdsætter al den hjælp og støtte, man som frivillig kan bidrage med, både til store og små opgaver.

- Opgaverne kan for eksempel være at klippe kanter omkring hegnet ved behov, sætte nye net i målene, efterse mål for fejl og mangler, fjerne ukrudt, sætte beachvolley-net op om foråret samt tage det ned til efteråret og andre diverse små opgaver, som løbende kommer, lyder det fra formand Troels Lippert Nielsen.

Han fremhæver, at man ikke behøver at vide noget om fodbold for at løfte alle opgaverne, og at det sagtens kunne være, at der sidder nogle bedsteforældre, forældre til et fodboldbarn eller nogen uden tilknytning til klubben, som gerne vil hjælpe.

- Tøv ikke med at række poten i vejret, siger han og fortæller videre, at fodboldklubben har oprettet en facebookgruppe ved navnet Ammitsbøl Mini Hjælper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vejlenserne siger farvel til Albert: Tak for de unikke billeder. Dig glemmer vi aldrig

Annonce