Annonce
Erhverv

Analyse: Høj stats-rente gør bankerne til vindere

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Torsdagens brede politiske aftale om at forlænge coronalånene til virksomhederne er et solidt halmstrå fra Folketinget til nødstedte virksomheder. Men det er også en god nyhed for bankerne, der endelig kan få gang i erhvervsudlånene igen.

Baggrunden er, at dansk økonomi ganske vist oplever den højeste vækst i 15 år, men specielt dele af oplevelses- og turistindustrien lider stadig efter to somre, hvor indtægterne langt fra kunne dække udgifterne.

Mange af de virksomheder var slet ikke klar til at betale deres store coronalån tilbage til staten, der havde fastsat betalingsfristerne til 1. november og 1. februar 2022. Nu kan man tørre sveden af panden ude i virksomhederne og vente med at betale indtil 1. april næste år, og dermed kan de nå at få indtægter fra efterårskoncerter, julefrokoster og familiefester ind på kontoen.

Annonce

Til den tid vil staten ikke længere forsyne erhvervslivet med gratis lån. Det ville blot holde liv i virksomheder, der ikke kunne overleve på normale vilkår. Det ville også tage brødet ud af munden på bankerne, der i coronatiden har mistet masser af udlån til virksomheder, der selvfølgelig har benyttet muligheden for at låne til nulrente af statskassen.

Den politiske aftale er nemlig indrettet, så virksomhederne har lyst til at komme af med gælden til staten og vende tilbage til deres sædvanlige finansieringskilde, banken.

Aftalen rummer ganske vist en redningsplanke til dem, der stadig ikke kan betale deres gæld 1. april. De kan få forlænget lånet i to år, men så skal de betale en rente på 8,4 procent om året. Det er en høj rente, som sunde virksomheder uden videre bør kunne forhandle ned på et lavere niveau i banken.

Sammen med den politiske aftale fulgte nemlig også en hensigtserklæring, som politikerne har underskrevet sammen med bankernes brancheforening, Finans Danmark. I erklæringen står der, at ”bankerne vil gøre en stor indsats” for at tilbyde kreditværdige og levedygtige virksomheder et nyt lån, når statslånene udløber.

Det lyder flot og generøst, men for bankerne er den nye virkelighed, at alt under en rente på otte procent fremover ligner et flot tilbud til virksomhederne. Og erhvervsminister Simon Kollerup (S) får svært ved at beskylde bankerne for ågerrenter, når staten selv lægger niveauet højt i en tid, hvor staten kan låne penge til minusrenter ude i verden.

Taberne er de virksomheder, der bliver hængende på statslånene, fordi bankerne ikke vil røre ved dem efter en individuel kreditvurdering. Nogle af dem vil gå konkurs og efterlade et tab til staten, der kan skrive det på regningen for at overleve en global pandemi.

Den politiske aftale er nemlig indrettet, så virksomhederne har lyst til at komme af med gælden til staten og vende tilbage til deres sædvanlige finansieringskilde, banken.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Erhverv For abonnenter

Hva' siger manden, Misse? To kvinder har forladt deres chefstillinger i stor kæde - nu vil de bygge deres egne forretninger op

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce