Annonce
Billund

Anbringelser sprænger budget: Flere børn kan blive anbragt hos familie og venner

Udgiften til anbringelser er steget. Illustration: Jens Nex
Kommunens budget til familieområdet er overskredet med over 13 millioner kroner. Politikerne vil blandt andet have undersøgt muligheden for flere anbringelser i barnets tætte netværk.

Billund Kommune: Flere familier, børn og unge har brug for hjælp i relationen til hinanden. Det har endnu en gang fået udgifterne på familieområdet i Billund Kommune til at eksplodere - denne gang med godt 13 millioner kroner.

- I første omgang skal forvaltningen se på, om der er ting, der kan gøres lige så godt mere effektivt. Hvis vi kan gøre noget anderledes, er det bestemt værd at kigge på - særligt i forhold til forebyggelse, men det er bestemt et område, som jeg er ked af at spare på, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), formand for børneudvalget.

Hun ser flere netværksanbringelser som en del af løsningen. Her placeres barnet ikke hos en professionel plejefamilie, men kommer til at bo hos et familiemedlem, venner af familien eller hos en fodboldtræner eller en klassekammerats familie.

- Her er der ikke tale om løn som hos en plejefamilie, men om at man får sine omkostninger dækket, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, der mener, at denne måde kan være mere skånsom for barnet i forhold til, at barnet ikke skal bo hos en fremmed familie.

- Det er ikke uproblematisk, da det kræver åbenhed og accept i familien, men lykkes det, er det en fordel, for familien kender barnets livshistorie, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Annonce
Vi skal have set på, om vi kan undgå de helt dyre anbringelser.

Stephanie Storbank (V)

Svære valg forude

Anbringelsesområdet har også været til debat i unge- og kulturudvalget. Formand Stephanie Storbank (V) lægger ikke skjul på, at de stigende udgifter kan få Billund Kommune til at trække i bremsen i forhold til nogle familier.

- Det skal gøre så lidt som muligt ondt på de unge, men vi kommer ikke udenom nogle politiske diskussioner og prioriteringer, der kan være hårde, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at Billund Kommune i øjeblikket har unge anbragt i hverdagene, mens de er hjemme i weekenderne.

- Men giver det mening? Måske kan vi i stedet sætte initiativer i gang i kommunen, siger hun.

Stephanie Storbank udelukker ikke, at man kan blive nødt til at sætte flere penge af til anbringelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politi fandt beruset mand sovende over bilrat

112

Ring med mælketænder stjålet

Annonce