Annonce
Kultur

Anders And besøger Bølgen i Vejle

Bølgen i Vejle er scenen, når Anders And giver koncert. PR-foto
I nyeste nummer af Anders And & Co. får læserne mulighed for at opleve Vejles ikoniske bygningsværk Bølgen. Anders Ands punkband spiller på toppen af bygningen.
Annonce

Vejle: Anders And & Co, nummer 41 - der udkom torsdag i denne uge - rummer en lokal historie.

Ander And tager nemlig på turné i Trekantområdet med sit punkband "De Skrigende Rødhalse".

Anders er bandets frontfigur, på guitar finder vi Højben, mens Knahrvorn er bandets trommeslager. På deres turné kommer de blandt andet forbi Bølgen i Vejle, som Anders' band i ægte Beatles-stil spiller på taget af.

Turen går også forbi StreetDome i Haderslev og Fængslet i Horsens. Bandet lander i Billund Lufthavn og spiller også på gaden i Middelfart.

I historien indgår seværdigheder og vartegn som Lillebæltsbroen, Det Hvide Vandtårn i Fredericia og Koldinghus.

- Historien er en rammende satire over virkelighedens rockbands, hvor de interne stridigheder altid er på nippet til at splitte bandet ad. Desuden rummer historien masser af små nik til musikhistorien, som ikke mindst voksne rockfans vil sætte pris på, lyder det fra Egmont Publishing i en pressemeddelelse.

Annonce

Jagten på Danmarks skjulte skatte

Historien er en del af den årligt tilbagevendende begivenhed "Jagten på Danmarks skjulte skatte", hvor Anders And-bladets læsere stemmer om, hvilken del af landet, de eventyrlystne ænder skal besøge.

Tidligere er turen gået til Vendsyssel og Sønderjylland, og i år var det så Trekantområdet, der vandt afstemningen om at få besøg af Anders And.

- Vi håber, at vi med denne historie kan inspirere vores læsere til både at dykke ned i musikhistorien og til at udforske en vidunderlig del af Danmark, som byder på et væld af Danmarks skjulte skatte i form af store kulturelle og arkitektoniske oplevelser, siger marketingchef Gitte Hoffmann Hansen.

Det er de to danskere Sune Troelstrup og Flemming Andersen, der står bag historien. Sune Troelstrup har skrevet manuskriptet, og Flemming Andersen har tegnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsen skal for en dommer onsdag formiddag efter flugt

Annonce