Annonce
Udland

Anders And tilbage på job: Disneyland åbnet i USA's epicenter

Gregg Newton/Ritzau Scanpix
Lørdag er Walt Disney World i Florida genåbnet, selv om staten betegnes som USA's epicenter for coronavirus.
Annonce

Det var med Mickey Mouse og Anders And vinkende på god afstand, at Walt Disney World i Orlando, Florida, åbnede lørdag.

Det er første gang i fire måneder, at den berømte forlystelsespark slår dørene op for gæster.

Forlystelsesparken, som er den mest besøgte i verden, åbnede for et begrænset antal af gæster og med en række restriktioner for at mindske risikoen for smitteudbrud.

Genåbningen falder, samtidig med at Florida melder om en skarp stigning i antallet af coronasmittede. Lørdag er der registreret over 10.000 nye tilfælde, hvilket bringer det samlede tal op på 254.511 i solskinsstaten.

Disney Worlds chefer føler sig imidlertid sikre på, at åbningen er fuldt ud forsvarlig.

- Vi tager det her seriøst, lyder det fra formand for Disneys parker, Josh D'Amaro.

Han påpeger, at genåbningen af Disney-parker i Asien har givet erfaringer, som de i Orlando har draget nytte af.

Det er to dele af forlystelsesparken, Magic Kingdom og Animal Kingdom, der er åbnet lørdag. Øvrige dele åbner senere hen.

I de åbnede parker skal gæster og ansatte bære ansigtsmasker. De har fået taget temperaturen og bliver bedt om at holde afstand alle steder - både når de bevæger sig rundt og i forlystelserne.

Der er opsat plexiglas i køerne, og det er markeret på jorden, hvor folk skal stå for at holde sikker afstand.

Forlystelsesparken har desuden droppet parader, fyrværkeri og øvrige aktiviteter, som giver anledning til, at folk stimler sammen.

Og børnene må nøjes med vinke til Mickey Mouse, Askepot og de andre populære Disney-figurer, da det ikke er tilladt at komme tæt på til et kram eller et billede.

Florida er blevet USA's nye epicenter for coronavirus. Over de seneste to uger har Florida registreret 109.000 nye coronatilfælde. Det er flere end nogen anden stat i USA.

Floridas guvernør tilladte genåbningen sent i maj, før den skarpe stigning i antallet af smittede begyndte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce