Annonce
Give

Andeturnering slutter sæsonen

21 glade vindere af ænder og rødvin i Give Golfklubs Andeturnering, der markere afslutningen på sæsonen. Foto: Give Golfklub
Banerne var så våde, at ænderne ville have nydt det. Men der blev vist spil af høj karat med mange tørre slag.

Give: Traditionen tro holdt Give Golfklub Andeturnering den sidste søndag i oktober.

Turneringen, som var den sidste officielle turnering i sæsonen 2019, markerede dermed afslutningen på en endnu en god sæson i klubben.

Ugen op til turneringen var meget regnfuld, men alligevel dukkede 76 spillere op til en dyst om ænder og rødvin. Det blev en dag, der startede med byger lige da spillerne blev sendt ud på hullerne til gunstart.

Bygerne kom tæt på hinanden og de første huller var ligesom banen ret våde. Senere klarede det dog op, og det meste af runden blev gennemført i dejligt solskin og med kun lidt vind.

Turneringen var en Stableford turnering over 18 huller. Spillerne blev delt op tre næsten lige store rækker, og i alle tre rækker var der tæt kamp om præmierne, så tæt, at flere placeringer måtte afgøres efter laveste handicap.

Efter fire timer var alle spillere tilbage i klubhuset til præmieoverrækkelsen. Her er der tradition for præmier til de syv første spillere i hver af de tre rækker. Det er også en tradition, at der uddeles klappepræmier til de spillere, der ikke lige havde ramt dagen.

Spillet på den våde bane gav følgende resultater:

A-Rækken blev vundet af Karsten Juhler med 35 point, det samme som Lars Stjernegård på andenpladsen. Flemming Therkildsen blev nummer tre med 34 point efterfulgt af Keld Clausen med 31 point, Stephen Bihl med 30 point, Arne Jensen med 30 point og Carsten Kjærgaard med 30 point.

B-Rækken havde Eddy Hansen som vinder med 35 point, et point mere end Alexander Lund-Brøchner og Jane Pedersen på de næste to pladser. Firer blev Erling Risager Andersen med 33 point efterfulgt af Anette Ebbe også med 33 point og Andreas Fuhlendorff 7. Carsten Larsen, begge med 32 point.

I C-Rækken slog John Thuesen sig til sejr med 34 point, et enkelt point mere end Ole Lindgård Petersen på andenpladsen. Tredjepladsen gik til Jan Ebbe med 31 point efter fulgt af Jørgen Bjerre Andersen med 30 point, Peter Justesen med 30 point, Ivar Kjærulff Weinschenck med 28 point og Leo Nielsen, også med 28 point.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce