Annonce
Give

Ankestyrelsen sender ofte sager retur til kommunerne

Katja og Kenneth Blirup har kritiseret p sagsbehandlingen af deres ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Foto: Børge Larsen
Anette Ravn Olsen, chef for Vejle Kommunes Familie & Forebyggelse, er ikke enig i Katja og Kenneth Blirup. Familien har fået ydelser i tråd med reglerne.

Vejle: Det er ikke usædvanligt, hverken i Vejle Kommune eller på landsplan, at Ankestyrelsen netop i sager om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste sender sagen retur til kommunen.

Det siger chefen for Vejle Kommunes afdeling for "Familie & Forebyggelse", Anette Ravn Olsen, i en kommentar til den kritik, Katja og Kenneth Blirup retter mod netop sagsbehandlingen af deres ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste.

At der er tale om komplicerede sager, er de to parter ikke uenige om.

- Der er tale om et kompliceret regelsæt, og ofte er det vanskelige vurderinger, der skal foretages, herunder beregningsmæssigt. Når det er sagt, er det naturligvis beklageligt, at Ankestyrelsen i denne sag to gange har sendt sagen retur, siger Anette Ravn Olsen.

Hun understreger, at det sker meget sjældent. Samtidig forsøger forvaltningen altid at drage erfaring og læring ud af de afgørelser, hvor Ankestyrelsen sender den tilbage til fornyet behandling.

- Netop for at sikre familiers forsørgelsesgrundlag i disse sager, hvor der også er lang sagsbehandlingstid ved Ankestyrelsen, er der fastsat regler i loven om varsling - og afviklingsperiode. Det betyder, at den oprindelige ydelse fortsætter fuldt ud, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen, samt at der er ret til ydelsen i en periode efter, at retten til ydelsen er ophørt. Familien har fået disse ydelser i tråd med reglerne, siger Anette Ravn Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce