Annonce
forside

Anklagemyndigheden vil konfiskere overskud fra PET-chefs bog

Hvis Jakob Scharf bliver kendt skyldig, kræver anklageren, at hans overskud fra omstridt bog konfiskeres.

Anklagemyndigheden kræver, at retten konfiskerer tidligere PET-chef Jakob Scharfs overskud fra bogen "Syv år for PET".

Det fremgår af et opdateret anklageskrift.

- Det gør vi, fordi vi ikke mener, du (man, red.) skal kunne tjene penge på at overtræde loven, lyder det fra vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen i en skriftlig kommentar til medier.

Beløbet, som anklagemyndigheden mener, skal konfiskeres, lyder på 397.625 kroner.

I bogen "Syv år for PET" beretter Jakob Scharf om en række konkrete terrorsager, og her mener myndighederne, at Scharf har brudt sin tavshedspligt.

I det opdaterede anklageskrift er den største ændring spørgsmålet om konfiskation. Men der er også blevet foretaget mindre justeringer i det 16 sider lange anklageskrift.

- Vi har lavet nogle præciseringer i anklageskriftet, så det nu er uddybet, hvad der efter anklagemyndighedens opfattelse er videregivet fortrolige oplysninger om.

- Eksempelvis om oplysningerne er fortrolige af hensyn til PET's samarbejdspartnere, PET's arbejdsmetoder eller lignende væsentlige hensyn.

Jakob Scharfs advokat, Lars Kjeldsen, ønsker ikke at udtale sig i forbindelse med det opdaterede anklageskrift.

- Jeg kan sige helt generelt, at jeg har ingen kommentarer, før sagen starter, siger Kjeldsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Elever arbejder med på at sikre skolevejen

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce