Annonce
Vejle

Anne Ditte har lagt pensel til ny julekalender: Jeg gik virkelig all in på julen

Broen, møllen og Fjordenhus. Dette års Vejlekalenderen er prydet af flere af Vejles vartegn. Foto: Mette Mørk
Normalt maler Anne Ditte Birk på 29 år noget helt andet. Men hun siger ikke nej til en udfordring og sagde straks ja til at pryde dette års Vejlekalenderen.

Vejle: Normalt maler Anne Ditte Birk noget helt andet.

Alligevel var hun ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville pryde dette års udgave af julekalenderen "Vejlekalenderen".

- Jeg er altid frisk på en udfordring. Så selvfølgelig sagde jeg ja til opgaven, siger hun.

29-årige Anne Ditte Birk fra Vejle satsede alt på maleriet i begyndelsen af året og har ofte kvinden som motiv. Hendes værker kan i øjeblikket ses på blandt andet kaffebaren Bryg, hos Helle Hein Optik og på galleriet Brænderigården i Horsens.

En kvinde har også sneget sig med på kalenderen, og hun får selskab af flere af Vejles vartegn, blandt andet Vejlefjordbroen og Fjordenhus. Alt sammen med et godt drys jul.

- Da jeg afleverede udkastet, fik jeg at vide, at det skulle være meget mere julet. Så jeg gik virkelig all in, og jeg synes, at det er blevet rigtig fint, mener Anne Ditte Birk.

Annonce

For butikkerne er gevinsten selvfølgelig, at de får utroligt mange glade besøgende ind i butikkerne.

Niclas Møller, initiativtager

Hjælper trængte børn

Kalenderen er et nyt lokalt tiltag, taget af Niclas Møller, der er selvstændig erhvervsdrivende fra Horsens.

En del af overskuddet går til Broen Vejle. Støtteforeningen hjælper trængte børn i hele Vejle Kommune og giver dem mulighed for at deltage i lokale fritidsaktiviteter.

Resten af overskuddet skal gå til at udvikle initiativet og på sigt introducere kalenderen i flere byer. I dag findes den i 19 byer. heriblandt Horsens, Kolding og Fredericia.

Idéen med Vejlekalenderen er at samle Vejle og støtte omkring de fysiske butikker.

Gaver fra butikkerne

Bag kalenderens låger er der gaver. Man tager lågen med i den butik, som dagens låge repræsenterer og får udleveret den pågældende gave - for eksempel en morgenmadsbrunch, et produkt eller en service.

- For butikkerne er gevinsten selvfølgelig, at de får utroligt mange glade besøgende ind i butikkerne, hvilket for kunderne er en sjov og ny måde at opleve butikkerne og byen på, forklarer initiativtager Niclas Møller.

Vejlekalenderen kan købes i udvalgte butikker og på bykalenderen.dk.

Ifølge Niclas Møller har de 21 gaver tilsammen en værdi på over 3400 kroner. De fire søndage i advent er der konkurrencer, hvor man kan vinde præmier for over 20.000 kroner.

-

Anne Ditte Birk har kun malet i få år og kom i gang efter tabet af sin mor og søster. Læs hele hendes historie i avisen på søndag.

Anne Ditte Birks værker kan i øjeblikket ses på blandt andet kaffebaren Bryg, hos Helle Hein Optik og på galleriet Brænderigården i Horsens. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rapper synger: 'En panser skal ligge i graven'. Nu skal han optræde for de unge i Løget

112

Rocker-rapper skal optræde for de unge: Halvdelen af Løget siger nej tak

Annonce