Annonce
Billund

Anni kalder miljøministeren i samråd: Er der penge på vej til Grindsted-forureningen?

Anni Matthiesen (V), MF'er, vil have miljøminister Lea Wermelin til at svare på spørgsmål om Grindsted-forureningen. PR-foto: Anni Matthiesen
Anni Matthiesen vil have miljøminister Lea Wermelin til at forholde sig til Grindsted-forureningen.

Grindsted: Det er uacceptabelt, at den nye regering ikke har afsat penge i sit finanslovforslag.

Det mener Venstres MF'er Anni Matthiesen fra Krogager, som derfor nu sammen med Venstres Jacob Jensen og Erling Bonnesen fra Folketingets miljøudvalg kalder miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd.

Her skal ministeren svare på følgende spørgsmål: "Under henvisning til regeringens forståelsespapir bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at gøre for at prioritere indsatsen for oprensning af generationsforureninger."

- Der er ikke afsat ekstra penge i regeringens finanslov til at tage fat på de store generationsforureninger, som der er ni af her i landet. I valgkampen lige før sommerferien var der ellers mange socialdemokratiske folketingskandidater, som lovede guld og grønne skove og bekræftede, at det var nødvendigt, at staten skulle på banen med flere penge, og så er det jo virkelig grotesk, at der ikke i finansloven er afsat flere penge. Det er jo ikke nok med fine ord i et ”forståelsespapir” - det kræver finansiering og handling fra regeringens side, lyder det i en pressemeddelelse fra Anni Matthiesen.

Annonce

Hvad er et samråd?

Et samråd er, når et udvalg i Folketinget indkalder en minister for at få besvaret spørgsmål, som regel gerne i forbindelse med det lovgivningsmæssige arbejde. Ministeren får spørgsmålene på skrift, og skal så besvare dem mundtligt under samrådet.

Ministeren er forpligtet til at svare på alle spørgsmål under et samråd.

Et samråd er som udgangspunkt lukket, men ønsker mere end tre udvalgsmedlemmer, at det skal være åbent, bliver det åbent for befolkningen.

Troels Ravn: Forhandlinger i 2019

Ifølge Troels Ravn, lokal MF'er valgt i Vejenkredsen, er forureningen ikke glemt af den nye regering.

- Som Mette Frederiksen udtalte, da hun besøgte Billund under valgkampen, er generationsforureninger noget vi tager alvorligt, og noget, som vi skal tage alvorligt. Det er derfor noget, som hun gerne vil være med til at finde en finansiering af en oprydning til. Men som hun også sagde, har vi ikke de milliarder, der skal til her og nu, men det er noget, vi løbende - gennem forhandlinger mellem stat og regionerne - skal finde, siger Troels Ravn og tilføjer:

- For mig er der ingen tvivl om, at der skal langt flere penge til, end regionerne har haft tidligere, og de penge skal være på finansloven. Men det er regionerne, som skal forhandle det her med staten. Jeg forventer - og det er også det, jeg har fået at vide - at de forhandlinger mellem stat og regionerne skal finde sted her i 2019 som planlagt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt testkamp, som opfyldte sit formål

Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce