Annonce
Billund

Anni sender masser af julegaver til børn i Rumænien: Har du en skotøjsæske og 75 kroner, så kan du skabe stor glæde

Anni Guldager er i fuld gang med at pakke skoæsker med gaver til rumænske børn. Foto: Annette Bruun Jarl
Anni Guldager samler julegaver sammen i løbet af hele året til både egne børnebørn og fattige børn i Rumænien. Hun håber, at flere i Grindsted vil være med til at sende gaver til Rumænien.

Grindsted: I år får Grindsted sin egen opsamlingscentral for Julegavekonvojen, der sender julegaver til børn på børnehjem i Rumænien.

Initiativtager er allestedsnærværende Anni Guldager, som i flere år selv har sendt gaver afsted fra Vejle og Esbjerg. I år skal der samles en stor bunke gaver i Grindsted.

Opsamlingsstedet bliver Det grønne hjørne i Vesterbrogade, hvor Anni Guldager og andre frivillige - blandt andet fra Lions - vil være til stede på udvalgte tidspunkter mellem den 1. og den 10. november.

Annonce

Julegavekonvojen er et frivilligt initiativ, som i 2001 udsprang af Round Table i Tyskland. I 2016 kom Danmark med hjælp fra Ladies Circle med, og i dag er Julegavekonvejen et internationalt projekt. I Danmark er Julegavekonvojen organiseret som en forening.

Pak en skotøjsæske

Ideen er simpel: Pak en skotøjsæske med tøj, ting, slik og tandpasta for cirka 75 kroner, pak den ind som en julegave og aflever den på et af opsamlingssteder. Så sørger de frivillige bag initiativet for, at gaverne kommer frem til de børn, som har meget lidt.

Anni Guldager blev ramt, da hun for nogle år siden fik øje på Julegavekonvojen.

Annonce

Jeg var lige ved at græde

- Jeg så en film om konvojen og så, hvor glade de børn blev. Da var jeg lige ved at hyle. Siden har jeg haft det sådan, at det ville jeg rigtig gerne være med til. Vi har alle en skotøjsæske eller lignende stående, og vi har råd til at give. Og ofte er den her gave den eneste julegave, de børn overhovedet får. Det er da det mindste, man kan gøre, siger hun.

Anni Guldager samler gennem hele året julegaver til både børn i Rumænien, til sin egen flok af børnebørn og andre børn, hun kender. Foto: Annette Bruun Jarl

Anni Guldager har fået Lions Billund/Grindsted med på ideen og opfordrer til, at man også kan involvere sine børn eller børnebørn i sagen. Mon ikke de fleste har noget legetøj, som de er vokset fra, og som stadig er fint og kan bruges.

Jeg så en film om konvojen og så, hvor glade de børn blev. Da var jeg lige ved at hyle.

Anni Guldager

- Jeg har hørt om en niårig dreng, som et par dage gik og kiggede på sine ting og så kom med et vendespil, han gerne ville give. Men hvordan skal et barn i Rumænien forstå, at det var et vendespil, tænkte han. Så gik han ind til computeren og fik oversat til rumænsk: "Dette er et vendespil", så det nu er en lille seddel, der ligger i hans pakke. Det er da en god historie, smiler Anni Guldager.

Annonce

Idérigdom og fællesskab

Anni Guldager kan lide at sætte ting i gang og blive en del af et fællesskab, hvor man kommer hinanden ved.

- Man får en idé, nogle er med på den, og så kører det. Sådan noget elsker jeg, siger initiativtageren, som nu er spændt på, hvor mange pakker der kan komme afsted fra Grindsted.

- Der må da være mange her i Grindsted, der har en skotøjsæske, som de godt vil fylde med gode ting og sager, mener hun.

Annonce

Sådan gør du

Vil du være med og pakke en skotøjsæske til et barn i Rumænien, så marker pakken med aldersgrupperne 3-6, 7-10 og 11-15 år og også om pakken er til en dreng eller en pige. Opfordringen fra Julegavekonvojen er, at pakken har en værdi af cirka 75 kroner. Derudover koster det 20 kroner i forsendelse.

Anni Guldager og andre frivillige står klar til at tage imod i Det grønne hjørne i Vesterbrogade i Grindsted mellem mandag den 1. og onsdag den 10. november.

Kom og aflever dine gaver i Det grønne hjørne disse tidsrum

  • Mandag den 1. november klokken 10-12.
  • Onsdag den 3. november klokken 14-16.
  • Fredag den 5. november klokken 16-18.
  • Lørdag den 6. november klokken 11-14.
  • Søndag den 7. november klokken 13-15.
  • Mandag den 8. november klokken 10-12.
  • Onsdag den 10. november klokken 18-20.
Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark For abonnenter

Frygten for forurenings-sygdomme i Grindsted er blusset op igen: Her er, hvad vi ved

Trafik og politi

Vejdirektoratet advarer: Svaner går i nødsporet på E45 ved Horsens

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sikær tog serveretten med præcist svar - og derefter skiftedes borgmesterkandidater pænt: Men på særligt et punkt havde Sikær og Jens Ejner forskellige holdninger

Vejle Boldklub For abonnenter

Det er kun en pokalkamp: Men derfor gør VB alligevel klogt i vinde over AC Horsens

Alarm 112

Efterlysning af 17-årig: Fundet i god behold

Billund

Venstre-kandidat er vred: Har fået stjålet mindst fem valgplakater

Erhverv

Han fik den generte milliardær i tale: 'Der var et stykke danmarkshistorie, der slet ikke var fortalt tilstrækkeligt'

forside For abonnenter

Her er ugens regnskaber fra Vejle Kommune

Navne

Fra værktøjslærling til projektleder: Henrik Vinding fejrer 25 år hos Lego

Trafik og politi

Vejdirektoratet advarer: Svaner går i nødsporet på E45 ved Horsens

Vejle

Rema lukker onsdag: Den nye købmand har ikke dansk pas - det er dæleme svært at høre

Debat

Sofie Østergaard: Lader du din partner styre økonomien for dig?

Navne

Morten stiller ikke op til byrådsvalget denne gang, til gengæld er han allerede blevet valgt til noget andet

Vejle For abonnenter

Først var de tæt på at opgive: Nu er Hovers kunstgræs ramt af den verdensomspændende varekrise - de manglende dele kan ligge i én hånd

Vejle Boldklub

Ingen masseudskiftning hos VB til pokalkampen i Horsens: Genvalg til alle minus én

Annonce