Annoncørbetalt indhold

Annonce: Danmarks vestkyst om vinteren: Smuk og fuld af liv!

Hvis man siger ”ferie ved vestkysten”, så vil de fleste tænke på et varmt sommerferielandskab med parasoller, is og badning i de blå bølger. Men hvorfor egentlig det? Vestkysten er lige så smuk om vinteren, som den er om sommeren, og det kolde vintervejr indbyder til både indendørs- og udendørsaktiviteter, hvor familien og hyggeligt samvær er i fokus.
Annonce

Indholdet er sponsoreret

Selvom man sagtens kunne sidde og kigge ind i ilden i sommerhusets pejs en hel ferie, så vil familiens yngste medlemmer næppe stille sig tilfredse med dette. Derfor kommer her en guide til nogle af de aktiviteter, man kan lave med sine børn, når man er på ferie om vinteren på vestkysten.

Find et firma, der udlejer sommerhuse ved vestkysten om vinteren her

Bork legeland:

Bork legeland er i den grad et besøg værd, hvis man har børn med på ferie ved vestkysten!

Det store legeland, der i alt rummer 2500 kvadratmeter, er spækket med sjove, udfordrende og lærerige aktiviteter. Der er aktiviteter for børn i alle aldre, lige fra de helt små børn, der kan slå sig løs i legelandets mini legeborg eller mini legeområde, til de ældre børn, der kan bruge sit krudt på trampoliner, klatrevæg, street hockey og meget, meget mere. Børn under to år er gratis, mens børn og barnlige sjæle op til hundrede år skal af med 85 kr. for at slå sig løs i legelandet.

Oplysninger:

Beliggenhed:

Enggårdsvej 9, 6893 Hemmet.

Ringkøbing-Skjern Museum:

Ringkøbing-Skjern Museum er en samling af 14 bygninger, der alle er med til at fortælle, hvordan livet ved vestkysten var engang. Ringkøbing-Skjern Museum siger selv, at de er et økomuseum, hvilket betyder, at de bygninger, museet består af, fortæller historien omkring de funktioner, som bygningerne havde, da de indgik i vestjydernes hverdag som arbejdsplads og levested. Museet lægger stor vægt på, at bygningerne opretholder en del af deres tidligere funktion, så de er med til at fortælle alle de besøgende, hvordan livet har været engang.

Aktivitetskalenderen om vinteren er propfyldt, og denne vinter kan man blandt andet komme ud at se Kaj Munks præstegård, komme på bunkertur ved Houvig fæstningen og komme til åbent værksted på Skjern reberbane.

Oplysninger:

Aktuelle åbningstider for de 14 bygninger kan findes på museets egen hjemmeside.

Gåture ved klitterne og rav i vandkanten:

Det er som om, at vestkysten får en ekstra dimension i vinterlandskabet. Klitterne er smukke og de indbyder i den grad til lange, raske gåture. Derfor er dette selvfølgelig altid en oplagt mulighed, hvis man vil have en billig og fantastisk god oplevelse ved Vesterhavet om vinteren.

En anden ting, der både er sjov og giver rig mulighed for at få en masse frisk luft, er at finde rav. Rav, der også hedder havets guld, er nemmest at finde et par dage efter en storm, og det er særligt godt, hvis der er fralandsvind. Så bliver ravet nemlig transporteret ind mod land af kystens understrøm. Det kan være svært at finde ud af, om det nu også er rav, man har fundet. Hvis man er i tvivl, så kan man bruge det gamle trick at slå det formodede rav mod sine tænder. Hvis det frembringer en hul lyd, der frembringer samme lyd, som hvis det var plastik, man slog mod sine tænder, så er det næsten med sikkerhed rav, man har fundet.

Indholdet er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.