Annonce
Erhverv

Antallet af begravelser er normalt

Jette Holmgaard, Give Bedemand, tror, at mange af de ændringer, der opleves i forbindelse med begravelser i coronaens tid, kommer til at række længere end selve restriktionerne. Privatfoto
Der er dog sket en stor ændring i bedemand Jette Holmgaard, Give Bedemands måde at arbejde på. Nogle af ændringerne kan række ud over restriktionernes tid.

Give: Den sidste afsked er blevet ændret, efter coronavirusset meldte sin ankomst.

Fra at være en offentlig begivenhed, hvor alle kunne komme og sige et sidste farvel til afdøde, er begravelser blevet til et lukket arrangement, hvor kirkeskibets størrelse sætter grænsen for, hvor mange der kan deltage i højtideligheden.

Men allerede før begravelsen har ønsket om at begrænse spredningen af corona, så ikke alle danskere blive ramt på én gang, givet forandringer. Ikke mindst på bedemandens rutiner og måde at gribe tingene an på.

- Et dødsfald er altid en meget emotionel begivenhed, der kalder på nærhed og omsorg, både for og hos de efterladte. Man plejer at slutte sig tæt sammen, når en sådan begivenhed indtræffer. Det sker både hos familien og hos de mennesker, der skal håndtere den sidste afsked såsom bedemand og præst. Men sådan er det ikke for øjeblikket. Der gives hverken omfavnelse eller blot håndtryk. Der holdes afstand, siger bedemand Jette Holmgaard, Give Bedemand.

Det er kun i sjældne tilfælde regler, der skal kæmpes for at gennemføre de gældende regler. Det ligger åbenbart dybt i de fleste danskere, at når myndighederne siger, vi skal holde afstand, så holder vi afstand.

Annonce

Holder det?

Men allerede ved indgang til dødslejet, mærker Jette Holmgaard forandringerne. Ikke mindst på plejecentrene er de mærkbare.

- Jeg kan ikke blot gå ind i den lejlighed, hvor afdøde befinder sig. Jeg mødes med ganske få familiemedlemmer på parkeringspladsen uden for, og så går vi rundt og ind gennem havedøren. Vi må naturligvis ikke udsætte de øvrige beboere for smitte, siger Jette Holmgaard.

Hun tror, at nogle af de ændringer, der er sket i måden, vi omgås hinanden på i forbindelse med dødsfald, holder længe efter de generelle restriktioner er blevet ophævede. Hun tror, at de ændringer, danskerne allerede har taget til sig, kommer de også til at trække med sig langt ud over ophævelserne af de nuværende begrænsningerne i den personlige bevægelsesfrihed.

- Jeg tror ikke, vi fremover møvrer os tre personer ned i en toenhalvpersons sofa. Jeg tror heller ikke, vi kommer til at kramme så mange fremover. Men jeg håber da, vi kommer til at give hånd igen. Jeg tror, vi kommer til at holde mere afstand, siger Jette Holmgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce