Annonce
Give

Antallet af nye smittetilfælde er stagneret i Thyregod - men andre sogne overskrider to ud af tre grænser for nedlukning

Den seneste uge har der flere dage været mulighed for at få foretaget en coronatest ved Vonge-Kollemorten Hallen, Ikærhallen i Give og ved Thyregod Skole. Arkivfoto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Antallet af ugentlige smittede i Thyregod Sogn har placeret sig stabilt omkring 13. Farre og Vester opfylder to ud af tre kriterier for, om sognene skal lukkes. Alligevel er de et pænt stykke fra at blive ramt af nedlukning.

Thyregod/Vonge/Farre: Smittestigningen i Thyregod, der slog ud i statistikerne i sidste uge, er foreløbig stagneret.

Tirsdagens opdatering fra Statens Serum Institut viser, at 13 indbyggere i Thyregod Sogn er smittet med coronavirus den seneste uge. Det giver et incidenstal på 625, hvilket er præcis det samme som mandag i sidste uge. I den forgange uge har antallet af smittede den seneste uge svinget mellem otte og 15.

Dermed er Thyregod Sogn heller ikke længere det sogn, der har det højeste incidenstal i Vejle Kommune. Den ufrivillige førsteplads ligger i stedet hos Vester Sogn. Her er der den seneste uge registreret fire nye smittede, hvilket i kraft af et relativt lille indbyggertal giver et incidenstal på 1114. Da over 2,5 procent af de testede samtidig er konstateret smittet, opfylder sognet dermed to ud af tre grænser, der kan føre til en nedlukning.

Annonce

Samme grænser overtræder også Farre Sogn. Her ligger incidenstallet på 858.

Begge sogne er med fire smittede den seneste uge dog et stykke fra at overskride den sidste grænse for nedlukning. For at opfylde den, kræver det, at mindst 20 personer i hvert sogn er testet positive i løbet af en uge.

I Give Sogn er 11 personer konstateret smittet den seneste uge, mens fem personer i Vonge Sogn har fået besked om, at de har coronavirus.

I Gadbjerg Sogn er fire personer konstateret smittet den seneste uge, men ingen er blevet smittet i sognene Vorslunde, Langelund, Ringive og Lindeballe.


I Give Sogn er 11 personer konstateret smittet den seneste uge, mens fem personer i Vonge Sogn har fået besked om, at de har coronavirus.

Fra artiklen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Vejle

Til hot fodboldaften i Byparken - med øl, jubel, skuffelse og frossen oksekødssuppe

Annonce