Annonce
Erhverv

Antikvitetshandleren Christel har sat lokaler og hjem til salg: Men de gamle ting slipper hun ikke helt

- Det er ikke længe siden, at jeg fik ejendomsmægler på og skilt ud til vejen. Det eneste, jeg håber, er, at det ikke går alt for hurtigt, så jeg lige har tid til at afvikle, siger Christel Søndergaard. Hun er gået på pension for længst, men har beholdt sin forretning, der stadig er fyldt med gamle ting og antikviteter. Foto: Mads Dalegaard
77-årige Christel Søndergaard er begyndt at gøre klar til afsked med hjemmet og forretningen gennem de seneste tyve år. Det bliver ikke nemt, men hun har en plan.

Stouby: Hos Christels Antik i Stouby bliver man med et elektronisk ding-dong i døren tryllet ind i en tidslomme, hvor gamle ting med sjæl og prismærke byder sig til.

Forretningen er indrettet i to tidligere selskabslokaler. Historien på stedet begyndte for mere end tyve år siden. Nu lakker den mod enden.

Som ejendomsmæglerskiltet ud mod Vejlevej afslører, har indehaveren Christel Søndergaard sat hele ejendommen til salg.

Annonce

Hun bor selv i lejligheden inde bag selskabslokalerne, og hun føler, tiden er inde til at finde et nyere og mindre hus.

- Butikken er på 300 kvadratmeter, og der er 390 kvadratmeter i det hele, så jeg har nok at se til. Bare det at støvsuge. Åh nej, sukker Christel Søndergaard, da avisen er på besøg.

- Jeg synes ikke, jeg kan overkomme det mere. Jeg er blevet 77 år efterhånden. Jeg har nogle skavanker, og på et tidspunkt skal det jo slutte, fortsætter hun.

Det kunne jo være

Tanken om ikke at have en forretning med gamle ting og antikviteter får Christel Søndergaard til at slå hænderne i bordet og smile skræmt.

- Det bliver svært, siger hun og lancerer så en plan:

- Men det kunne jo være, man skulle handle lidt i det små. Det bliver alt efter, hvor jeg kommer hen og hvor meget plads, der er. Jeg tror ikke, jeg kan slippe det helt. Jeg har altid haft det sådan, at når jeg har haft et godt salg, så går der ikke engang en uge, før jeg har brugt pengene på noget endnu bedre, end det jeg solgte.

Christel Søndergaard føler sig knyttet til gamle ting. De taler til hende. I Stouby kan hun gå lige fra sin lejlighed og ind i forretningen til sin store samling. Det hele er under samme tag. Foto: Mads Dalegaard

Kærligheden til gamle ting er stor. Hun har det i blodet, må man forstå.

- Det siger mig bare noget. Jeg tror, det har at gøre med, at jeg voksede op hos mine bedsteforældre, altså en generation længere tilbage. Det gør, at jeg føler mig knyttet til gamle ting, forklarer Christel Søndergaard.

Hun er oprindeligt fra Friedrichstadt i Slesvig-Holsten og har bevaret en snert accent.

Annonce

Ingen grise i stalden

Det er 44 år siden, hun begyndte at handle med gamle ting. Det var sammen med manden Jørgen Lund Søndergaard. Hun havde mødt ham på Nordsjælland, da hun var ung pige i huset hos hans morbror.

Jørgen Lund Søndergaard interesserede sig også for gamle ting og kom fra et hjem, der næsten var som et museum.

Han døde af kræft i 2001, men dengang i 1977 boede parret på en gård med svinebesætning på Stubberupvej ved Løsning.

Der var ikke gode penge i at have svin, så de blev solgt fra, og parret omdannede noget af stalden til en lille biks, hvorfra de begyndte at sælge ud af antikvitetssamlingen, som de havde bygget op hen over ti år.

Vi solgte svinene og lavede så forretning i svinestalden. Den blev spulet med højtryksrenser og kalket hvid.

Christel Søndergaard

Jørgen Lund Søndergaard fik hul igennem med at sælge dekorationsgrus og pyntesten, bl.a. til kunder i Schweiz.

Dertil kom salg af jordbær fra to tønder land om sommeren. Forretningerne greb om sig i en grad, så Christel Søndergaard sagde sit arbejde som børnehavepædagog op.

Annonce

Mamelukker i Horsens

I 1980'erne åbnede parret en forretning på Vejlevej i Horsens.

- Der er nok nogle, der stadig kan huske Christels Antik på, at vi havde en del mamelukker hængende i vinduet. Det var for at fremme salget. Unge mennesker syntes, det var meget sjovt. Vi havde også de der gamle undertrøjer - særke, fortæller Christel Søndergaard.

Det første, de spørger efter, er teaktræ- og designmøbler. Det er jo noget, unge mennesker er helt syge efter.

Christel Søndergaard

Naboen Dansk Halentreprise viste interessere, men kun for at købe ejendommen. Det endte med en handel, og det førte parret til Stouby og ejendommen med den gode beliggenhed ud mod Vejlevej. De overtog den i 1998.

- Vi købte den af Ketty Hof, som havde haft selskabslokaler her. Man kunne have 80 personer til spisning. Der havde også været cafeteria. Det var en Finn Frederiksen, og det hed Finn Inn. Det var dengang, Juelsminde-Kalundborgfærgen var der, siger Christel Søndergaard.

Annonce

Når flaget er ude

Da hendes mand døde i 2001, solgte hun gården ved Løsning og flyttede til Stouby, hvor hun siden har haft hjem og forretning under et tag.

Uden for forretningen stod der i flere år en grillvogn. Christel Søndergaard udlejede først bare plads til vognens ejer. Senere købte hun den og opbyggede et venskab med forpagteren, som den dag i dag hjælper Christel Søndergaard i forretningen.

Christel Søndergaard har lidt af hvert på bordene og væggene. Men glas, porcelæn og bestik har hun nok mest af. Det er mere "antikt og gammelt" end retro, siger hun selv. Foto: Mads Dalegaard

Den har åbent efter aftale og hver søndag.

- Hvis flaget er ude andre dage, så er her selvfølgelig også åbent, for jeg flager ikke for mig selv. Jeg flager for kunderne, siger Christel Søndergaard.

Annonce

Ikke en retrobutik

Hun har haft flaget ude næsten hele sommeren. Kunderne er både gamle og unge. De ældre kommer, hvis de mangler en ting eller en gave og måske har en datter, som samler på et stel. De unge er tit på udkig efter retro-møbler.

- Det første, de spørger efter, er teaktræ- og designmøbler. Det er jo noget, unge mennesker er helt syge efter, siger Christel Søndergaard.

Hun gør sig ikke rigtig i den slags. Hun er mere optaget af efterspurgt porcelæn såsom Musselmalet, Blå Blomst i alle afskygninger og Empire.

Rundt om i forretningen finder man sjove porcelænsfigurer, der også er brugsgenstande. Foto: Mads Dalegaard

I begyndelsen hentede hendes mand mange af tingene i dødsboer og hos ældre, der flyttede i mindre huse. Nu må Christel Søndergaard selv skille sig af med ting. Der skal sælges så meget som muligt inden den kommende flytning.

Rabatskiltene er kommet frem på bordene, og der bliver ikke taget imod nye ting. Det er stoppet, understreger Christel Søndergaard.

Der er dog lang vej endnu, medmindre det fremtidige hjem skal suppleres med leje af et depot.

- Jeg håber, vi kan trække den lidt, så jeg har tid til at afvikle det. Det må i hvert fald gerne vente til efter jul, for jeg elsker det her med jul. Du skal se, hvordan vi pynter op. På det tidspunkt af året flipper vi helt ud, siger hun.

Annonce

Vil tage ud

I erkendelse af, at handelslivet ikke vil kunne slippes helt, er Christel Søndergaard så småt begyndt at eksperimentere med at tage ud til markeder.

Forleden havde hun en stand i ”Det Østjyske Idrætscenter” i Hedensted.

- Jeg kunne se, det mest var tøj og legesager, men der var også lidt af det gamle. Jeg synes, det gik rimeligt, siger Christel Søndergaard, der har familie med datter, svigersøn, børnebørn og oldebarn, som hun nyder at bruge tid sammen med og gerne vil koncentrere sig mere om i fremtiden.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Storfamilien Junkers tag er styrtet ned i regnvejret: - Tingene bliver nemmere af, at vi ikke sætter os ned og er kede af det

Sydjylland For abonnenter

Ny anholdelse i stor narkosag: Ung mand mistænkes for indsmugling af 22 kilo amfetamin og salg for 71.000 kroner

Alarm 112

Nedrevet køreledning: Togtrafikken er gået i stå mellem Jylland og Fyn

Alarm 112

Slam! sagde det: Lastvognen var for høj til broen: Lyskryds sat ud af kraft

Vejle Boldklub

VB-træner Peter Sørensen er fortsat uden sejr; vi har spillet til mere, end vi fik

Børkop For abonnenter

Regnen var centimeter fra at ødelægge Danmarks smukkeste vandmølle: ‘Vi har råbt op om det siden 2017, men der sker ikke noget’

Erhverv

Revisionsfirmaet Kreston opretter ny afdeling i Brande

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Sydjylland

Anders troede, han skulle stemme på Venstre, men kandidattest pegede på et andet parti: - Det er stof til eftertanke

Alarm 112 For abonnenter

26-årig anholdt i Vejle i stor narkosag: Fik en liter amfetaminolie sendt til Vejle med posten

Vejle For abonnenter

Vejlenserne bider til: Burgeren er vigtigere end klimaet i en uge, hvor højvandsvagten sover med gummistøvlerne på

Vejle

Silende regn er skiftet til byger: Højvandsvagten stod op klokken tre i nat for at tjekke en vigtig ting

Annonce