Annonce
Vejle

Anton vil redde verden: Hans bog fortæller hvordan

Sådan redder vi verden. Det tema har Anton Dorph-Petersen fra Vejle netop udgivet en bog om. Han tidligere overlæge på Kolding Sygehus, men har desuden studeret problemer og løsninger på problemer med klima og energibehov. Privatfoto
Han så klima- og miljøproblemer på tæt hold i Grønland i 1970'erne. Nu har han efter et livslangt studium skrevet en bog. Den handler om, hvordan verden kan få energi nok, og den giver et overblik over de mekanismer, der driver vores planet.

Vejle: Selv om man er 77, kan man godt gøre sig tanker om en fjern fremtid, hvor energikilderne skal være nogle andre end i dag, hvis vi skal kunne overleve. Anton Dorph-Petersen har skrevet en bog, hvor han fortæller, hvad der skal til. Svaret er solenergi fra havet.

Vejle: - Er du ude på at redde verden?

Man kan jo lige så godt gå til kernen af sagen fra start. Så dét spørgsmål fik Anton Dorph-Petersen i anledning af bogen ”Den blå Juvel”, som han netop har fået udgivet. Svaret lød:

Annonce

- Jeg vil da i hvert fald gerne give mit bidrag til det. Jeg har samlet mig en viden og et overblik, som jeg gerne vil dele med både almindelige mennesker og dem, der har mulighed for at ændre på tingene, svarer han.

Hans budskab er, at der kun er én grøn energikilde, og det er solen. Allerede nu har man kendt teknologi, der kan opfylde verdens hunger efter energi: Hydrotermik. Man bruger meget kort fortalt principperne fra et køleskab til at trække energi ud af havet, der dagligt modtager store mængder solvarme.


Denne bog er tilegnet alle Jordens børn og unge, der skal arve vores skønne planet.

Anton Dorph-Petersen, i bogens tilegnelse


- Hvorfor drøne rundt efter science fiction-teknologier, når det hele allerede er opfundet? Jeg talte om det her i 1970’erne, men da fik jeg at vide, at det kunne ikke betale sig, med de lave oliepriser der var.

Blå bog

  • Anton Dorph-Petersen er født i København i 1944.
  • I 1972 blev han læge og fortsatte sin videreuddannelse på Grønland.
  • Han fik speciallægeanerkendelse i hjertesygdomme i 1990 og var overlæge på Kolding Sygehus frem til 2009.
  • På Grønland var han politisk aktiv og med til at stifte partiet Atássut, der dengang samlede højre side af det politiske spektrum.
  • Han har boet i Vejle siden 1979.

Han anerkender, at forbrug af energi er noget nær en menneskeret og fundament for udvikling. Folk i dét, vi kalder den tredje verden, vil selvfølgelig også have en velstand som vor. Og det kræver energi. Derfor vil efterspørgslen efter energi kun stige. Hidtil har det trukket problemer med klimaet med sig. Løsningen er at pille forureningen ud af energiforbruget.

Og ”grønne” energiformer lever ikke altid op til løfterne: At lave varme på eksempelvis flis har været anset – i hvert fald blandt fjernvarmefolk – som CO2-neutral og "god" energi. Dén påstand falder til gulvet, når man læser Antons bog. Ved at købe flis skaber man en efterspørgsel, der får lande til at brænde deres regnskov af for at dyrke hurtigt voksende ”flisplanter”. Samlet resultat: Mindre iltproduktion og mere CO2. Regnskovene er også under pres fra efterspørgslen efter soya- og palmeolie. Igen brændes kæmpe skovarealer af for at skaffe plads til produktion af varer til madindustrien.

Anton Dorph-Petersens bog har et foto af Jorden som omslag. Det stammer fra Nasas Apollo 8-rumfærd i julen 1968. Billeder fra denne ekspedition gjorde indtryk på mange ved at vise Jorden som en relativt lille, sårbar klode i det mørke verdensrum. Pr-foto

Bogen handler om rigtig mange ting, ikke kun de hydrotermiske kraftværker, som forfatteren ser som løsningen på menneskenes energihunger. Jordens skabelse, udvikling, dens klima og energiforsyning, istiderne samt forbruget af klodens ressourcer og de metoder vi bruger til at fremstille mad foruden fremtidens boliger og trafik.

- Teksten har så mange emner, fordi det hele hænger sammen. Jeg begyndte at interessere mig for det her allerede i 1960’erne. Den gang benægtede olieselskaberne, at var et problem med forbruget af fossile brændstoffer som olie og kul. For et par år siden erkendte de så, at de allerede den gang havde beregninger, der forudså den situation, vi er i nu. Men man valgte at holde det skjult, fortæller han.

Forfatteren ved godt, at ”globalisering” er et nærmest uartigt ord, men han mener ikke vi slipper uden om den. Et tillidsfuldt samarbejde mellem verdens lande er nødvendigt. Med lokal selvbestemmelse.

- Men hvordan skal vi kunne have tillid til et system, der ikke en gang kan rulle et vaccineprogram ud?

- Der er mange og gode grunde til, at man mister tilliden til politikere og systemer. Men der er også eksempler på, at nye holdninger kan brede sig. Se blot på, hvor meget Greta Thunberg har kunnet trække i miljødebatten. Hun har øget opmærksomheden om det og har et hovedansvar for, at det går den rette vej. Når en ting bliver et folkekrav, så bliver det lettere for politikerne at gøre noget ved det. Og så skal man huske at roden til samarbejdsvanskeligheder og fjendskab ligger i uligheden, fastslår han.

Behovet for at arbejde sammen internationalt opstår for at komme omkring demokratiets største svaghed: At politikerne normalt kun tænker frem til næste valg.

Pointer fra bogen

  • I det meste af Jordens historie har der været varmere end nu. Temperaturen svinger og stiger ofte brat lige før en ny istid. Lige som nu. Klimaet påvirkes blandt andet af tre cyklusser, kaldet Milankovitch efter den forsker, der beskrev dem. Det handler om jordens bane omkring solen, dens hældning i forhold til solen og dens rotation om egen akse. De tre kræfter har hver deres tidsforløb, men en gang imellem falder de sammen og trækker i samme retning på samme tid. Hvis så mennesket læsser en masse drivhusgasser og CO2-forurening oveni, kan det gå rent galt.
  • Biomasse, solceller og solfangere er ikke så så uproblematiske energikilder, som vi tror. Fremstillingen af dem låser store landbrugsarealer, der ellers kunne være brugt til noget mere ”fornuftigt”, nemlig madproduktion.
  • I 2019 faldt den såkaldte ”Earth Overshoot Day” 29. juli. Det er ny negativ rekord. Datoen er det tidspunkt, hvor vi har forbrugt så mange af Jordens reproducérbare ressourcer, at de ikke kan nå at blive genskabt samme år.
  • Fjernvarmeværkerne har teknologi og viden til at anvende hydrotermisk energi, men viljen mangler. Det er nødvendigt med et politisk rygstød og penge til omlægningen.
  • Der er brunkul og stenkul nok til at dække det nuværende energiforbrug i 800 år. Olie rækker måske i op til 100 år. Problemet er den forurening, forbruget skaber.

På kort sigt har Anton Dorph-Petersens tanker næppe mange venner i olieindustrien og dem, der sidder på nutidens energiforsyning. Derfor har forfatteren til bogen også den idé, at man skal lade energiforsyningsselskaber få del i udviklingen af fremtidens energiforbrug, simpelthen for at motivere dem til at spille med i stedet for imod.

- Du slutter bogen med at skrive: ”Vi kan, hvis vi vil”. Vil vi så?

- Hovedproblemet for mig er, om vi kan få folk til at rejse sig. Jeg anviser en vej, men jeg kan ikke trække folk ved næsen. Der kræves oplysning, oplysning og atter oplysning, fastslår han.

Derfor er bogen også sendt rundt til centrale personer for at skabe viden og debat.

Anton Dorph-Petersen: Den blå juvel, udgivet på forlaget Queenswood, indbundet bog, illustreret, 220 sider, 298 kroner. Bogen er udkommet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce