Annonce
Sport

Antonio Conte får politibeskyttelse efter trusselsbrev

Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Inter oplyser, at klubben har fået tilsendt et trusselsbrev, der ifølge italienske medier indeholdt en patron.

Inter-træner Antonio Conte får politibeskyttelse, efter at der er sendt et trusselsbrev indeholdende en patron.

Det skriver flere italienske medier lørdag.

Ifølge mediet Corriere della Sera modtog Conte det anonyme brev i en af de foregående dage.

Serie A-klubben siger til det italienske nyhedsbureau Ansa, at brevet er sendt til klubben og ikke til Conte personligt.

- I forhold til de nyheder, der er kommet ud i dag (lørdag, red.), oplyser Inter, at Antonio Conte ikke personligt har modtaget noget trusselsbrev og ikke personligt har anmeldt sagen.

- Det var klubben, der modtog brevet, og som altid i denne slags situationer har vi kontaktet de relevante myndigheder, siger klubben til Ansa.

Ifølge mediet Gazzetta Dello Sport er der blevet igangsat en undersøgelse, og imens har Conte politibevogtning foran sit hjem og på Inters træningsanlæg.

Conte kom til Inter i sommer og har ført holdet tilbage i toppen af Serie A, hvor det lige nu er et enkelt point efter Juventus på førstepladsen.

Den 50-årige træner har tidligere ført Juventus til tre mesterskaber i træk fra 2012 til 2014, før han overtog jobbet som landstræner for Italien.

Fra 2016 til 2018 tilbragte han to sæsoner i spidsen for Chelsea, hvor han både vandt Premier League og FA Cuppen med det engelske mandskab.

/ritzau/AFP/

Annonce
Læs nyhedern på det italienske medie Corriere della Seras hjemmeside
Læs nyheden på det italienske medie Gazzetta Dello Sports hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce