Annonce
VB

Arbnor Mucolli inden lokalopgøret: Mere mod og lidt held, så vinder vi i Fredericia

Arbnor Mucolli, VB-Næstved, pinsedag. Foto: Mette Mørk
VB-træner Constantin Galca nævner Adam Jakobsen og Leonel Montano, som de oplagte alternativer til angrebet, da topscorer Kjartan Finnbogason er i karantæne.
Annonce

Vejle: Mod og held manglede, da Vejle Boldklub i søndags tog fat efter coronapausen og skuffende spillede 1-1 mod Næstved.

Er det mod og held på plads til fredagens lokalopgør i Fredericia, drager VB hjem med tre point, vurderer Arbnor Mucolli.

- Mod Næstved virkede det i perioder som om, vi ikke rigtig turde spille, når Næstved pressede højt. Presser Fredericia på samme måde, skal vi have modet til at spille os ud af det pres, siger 20-årige Arbnor Mucolli og fortsætter:

- Gør vi det - kommer ud af deres første pres - er der masser af plads at spille på.

I perioder lykkedes det mod Næstved, og VB udnyttede pladsen til at skabe flere store muligheder, uden det dog førte til flere end én scoring.

- Vi savnede lidt held. Jeg ramte selv stolpen, og sådan én kunne jo lige så godt være gået ind, siger Arbnor Mucolli.

Annonce

Ujævn indsats mod Næstved

Arbnor Mucolli spillede mod Næstved en ujævn kamp.

I første halvleg foregik de fleste af VB’s offensive aktioner i højre side, men efter pausen kom der mere liv i venstresiden.

- I pausen justerede vi på flere forskellige ting i vores spil. Vi spillede mere fra side til side, og det betød, at vores venstre side kom mere med i spillet, siger han.

Arbnor Mucolli forventer en mere jævn indsats af både ham selv og holdet i Fredericia, og han mener, at muligheden afgjort er til stede.

- Fredericia er et hold, som gerne vil spille fodbold. Det vil vi også gerne, og to hold, som vil spille giver normalt en god og åben kamp, mener han.

Annonce

Jakobsen eller Montano

VB-truppen er fri af skader, men til gengæld er den karantæneramt.

Kjartan Finnbogason sidder grundet karantæne over i Fredericia, og dermed må VB-træner Constantin Gâlcă finde en ny spidsangriber.

- Vi har andre, som kan spille pladsen. For eksempel Adam Jakobsen og Leonel Montano, siger Constantin Gâlcă.

Adam Jakobsen var helt ude af truppen mod Næstved, mens Leonel Montano kom ind.

- Det var min beslutning, at Adam Jakobsen ikke var med mod Næstved, men han er klar til at spille mod Fredericia, siger VB-træneren.

Kampen mod FC Fredericia er VB’s første af tre på ni dage. Tirsdag 9. juni kommer Skive til Vejle, og lørdag 13. juni drager VB til Kolding.

- Spillerne er i god form, men det kan tænkes, vi skifter lidt mere ud på holdet end normalt, fordi kampene ligger tæt. Normalt er det ikke noget problem med tre kampe på en uge, men det er ikke så længe siden, at spillerne kom tilbage i træning efter en meget lang pause, siger Constantin Gâlcă.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce