Annonce
112

Arrangør efter påkørsel af 10-årig dreng: - Vi vil kraftigt genoverveje at spærre vejen af

Det var under et julearrangement på Torvet i Tørring, at den 10-årige dreng blev påkørt. Billedet her er fra julebelysningen i 2014. Arkivfoto: Angelina Owina
Julefest for ca. 1000 fremmødte endte med, at en 10-årig dreng måtte flyves på Skejby. Nu vil arrangørerne se nærmere på, om sikkerheden skal skærpes.

Tørring: Alvoren gik hurtigt op for Henrik Hornemann, formand for Tørring Handelsstandsforening, da en 10-årig dreng fra Hedensted fredag eftermiddag blev påkørt af en personbil på Bredgade i Tørring i forbindelse med foreningens julearrangement på Torvet.

Drengen lå efter påkørslen bevidstløs på jorden og måtte siden flyves med helikopter til Skejby Sygehus, hvor han ifølge seneste melding fra politiet fredag aften er i kristisk tilstand, men stabil.

Fra politiet lød det også oprindeligt, at mandskab fra brandvæsenet allerede var til stede som følge af, at julemanden skulle ankomme i en brandbil. Henrik Hornemann præciserer dog, at det endnu var så tidligt i arrangementet, at de endnu ikke var kommet kørende.

- Vi har procedurer for, hvordan vi griber det hele an, og derfor holder vi blandt andet også personbilerne tilbage, når brandbilen kommer kørende og tiltrækker en masse børn. Så langt var vi bare ikke nået endnu, da vi nærmest ikke var kommet i gang, siger han.

Henrik Hormemann finder et lille flig af trøst i, at det efter hans opfattelse var et fåtal af de estimeret 1000 fremmødte, der i første omgang oplevede, at der var sket en alvorlig ulykke.

Først da det af hensyn til redningspersonalets arbejdsbetingelser blev meldt ud i højtalerne, at en masse blå blink var på vej - og at det altså ikke var julemanden - gik det op for folkemængden.

Annonce
Vi har ikke en gang haft noget, der bare nærmer sig et uheld, og derfor har der heller aldrig været en anledning til at spærre vejen af.

Henrik Hornemann

Moren insisterede på at fortsætte

Straks efter ulykken blev alle juleplanerne sat i bero, og den første indskyldes derefter var da også helt at aflyse resten af festen.

Når det alligevel fortsatte - omend i en decimeret og knap så festlig udgave - efter ambulance og redningshelikopter var væk, skyldes det ifølge Henrik Hornemann et ønske fra moren til den 10-årige dreng.

- Vi følte egentlig ikke, at vi kunne gennemføre som planlagt, men det siger moren, at hun synes vi skal alligevel. Selvom det naturligvis lagde en voldsom dæmper på hele glæden, siger Henrik Hornemann.

Første ulykke i 12 år

Endnu er eneste officielle detaljer fra ulykken, at den formentlig foregik med 30-40 kilometer i timen. Fast ligger det dog, at Bredgade i forbindelse med julefesten ikke var spærret af for gennemkørende trafik.

Den beslutning var truffet efter en konkret vurdering, blandt andet fordi arrangementet var centreret omkring Torvet, og der var et stykke ned til trafikken - som endda ligger i en gåzone med en maksimal hastighed på 30 kilometer i timen.

- Vi har spærret af ved andre anledninger, og sondringen har altid ligget på, om det er et arrangement, der ligger på kryds og tværs i byen med flere forskellige aktiviteter flere forskellige steder. Vi er naturligvis opmærksomme på, at risikoen er større, når 550 børn er involveret, og derfor vil vi også kraftigt overveje, om vi skal gribe det anderledes an næste år, siger Henrik Hornemann.

Han har igennem sine ca. 12 år i spidsen for både julearrangementet og handelstandsforeningen endnu ikke har oplevet noget lignende. Han er heller ikke tidligere blevet kontaktet af borgere, som har været nervøse ved fremgangsmåden.

- Dermed ikke sagt, at de ikke kunne have tænkt det for sig selv. Men jeg tror ikke på, at så mange ville medbringe børn og børnebørn, hvis ikke de følte sig i trygge hænder. Lige nu fylder det dog mest, at drengen kommer så godt som muligt gennem ulykken - og så har vi god tid til at se nærmere på, om der skal ændres på sikkerheden efterfølgende, siger Henrik Hornemann.

Næste store arrangement i handelsstandsforeningens regi er By Night, som først foregår sommeren 2020. I den anledning har bymidten de foregående år været afspærret, og det bliver den formentlig igen, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];