x
Annonce
Kultur

Arrangementer aflyser på stribe på grund af coronavirus

Vandglade børn og voksne må undvære turene i svømmehallen i Egtved de kommende uger. Både hal, svømmehal og bibliotek lukker, og samtidig er en stribe arrangementer allerede aflyst, og flere følger formentlig efter. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard

Egtved: Onsdag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen har iværksat en række tiltag for at forhindre yderligere spredning af coronavirus. I kølvandet på den melding og de seneste dages store fokus på sygdomsspredningen generelt, er stribevis af arrangementer blevet aflyst.

Her følger en liste over nogle af de arrangementer, der indtil videre er blevet aflyst eller udsat på Egtved-egnen på grund af coronavirus. Men skal man til et arrangement eller en aktivitet de næste uger, er der god grund til at orientere sig på forhånd, så man ikke går forgæves.

Hal og svømmehal lukker

Egtved Idræts- og Multicenter lukker - og dermed også hallens motionscenter og svømmehal.

Normalt kan man via nøglebrikker selv låse sig ind i centret, men i løbet af i dag, torsdag, bliver alle brikker sat midlertidig ud af funktion, indtil situationen er normaliseret, oplyser centerleder Linda Kruse.

Ingen idræt resten af sæsonen

Bredsten Idrætsforening har aflyst resten af sæsonens træninger, oplyser gymnastikafdelingens bestyrelse. Samtidig er den planlagte gymnastikopvisning 28. marts aflyst.

Ydermere udsættes årsmødet, der skulle være holdt 18. marts.

Biblioteket lukker

Egtved Bibliotek vil være lukket de næste 14 dage.

Det betyder også, at den planlagte bogcafé i dag, torsdag, er aflyst.

Byvision udsættes

Egtved Udviklingsråd meddelte onsdag, at første møde i forbindelse med at udarbejde en ny byvision, er aflyst. Det skulle være holdt mandag 23. marts. Det betyder også, at hele processen med at udarbejde en ny byvision for Egtved udsættes indtil videre.

"Så snart vi er på den anden side af coronavirus og situationen i forhold til møder og forsamlinger er normal, går vi i gang igen," skriver udviklingsrådets formand Inger Pabst på Facebook.

Samtidig har Egtved Udviklingsråd valgt at udsætte den generalforsamling, som var planlagt samme aften.

Blæksprutten udsætter

Teaterforeningen Blæksprutten udsætter de planlagte forestillinger af stykket "Vores Sensommer", som blandt andet skulle opføres lørdag 28. marts i Bredsten Håndværkerhus, fredag 3. april i Egtved Idræts- og Multicenter og 5. april i Nørup Sognegård.

Foreningen understreger i et opslag på Facebook, at der er tale om udsættelser af stykket og ikke aflysninger. Der bliver oplyst nye datoer, når man atter kan samles i større forsamlinger uden fare for smitte.

Genbrugsbutikker lukker

Røde Kors-butikken i Egtved har valgt at lukke de næste 14 dage, oplyser butikkens leder Gitte Meng via Facebook.

Også Kirkens Korshærs butik i Bredsten har valgt at lukke - her holder man lukket resten af måneden.

Andre aflysninger

Bredsten Kirke aflyser babysalmesang og korsang indtil videre. Derudover er et foredrag med Christian Troelsen onsdag 18. marts aflyst.

Ødsted-Jerlev Lokalråd udskyder den generalforsamling, der skulle være fundet sted onsdag 18. marts. Ny dato offentliggøres senere.

BluesEgtved udsætter den planlagte koncert med bluesbandet Poul Halberg Power Trio lørdag 21. marts. Ny dato følger, når situationen er normaliseret. Allerede købte billetter refunderes, oplyser foreningen.

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce