Annonce
Vejle

Arriva lagde fra land med god service: Desperat passager fik lov at køre med

Arriva overtog søndag regionaltogsdriften Vejle-Struer-driften. Regionaltoget fra Struer holder ved Vejle Sygehus trinbræt, der i øvrigt opgraderes med timedrift, betjent af Arrivas regionaltog og DSB's IC-tog. Det må siges at være et fremskridt. Foto: Vigand Rasmussen
Annonce

I går gled jernbanestrækningen Vejle-Herning-Struer næsten ud af DSB's regi, idet Arriva har overtaget regionaltogsdriften på strækningen, mens DSB stadig kører fire tog dagligt mellem Struer og København.

Overgangen til den nye operatør skabte i sidste øjeblik nogen tumult, da det gik op for de lokale miljø, at morgenens myldretidstog var sløjfet til stor ulempe for blandt andet gymnasieeleverne.

Det medførte protester fra rektorer og lokale politikere, så man kan håbe, at kontrakten med Arriva udvides til også at omfatte morgentogene.

Firmaet, der nu kører regionaltogene på Struerbanen, må siges at være startet i det små, nemlig med et motorcykelværksted i Sunderland i England. Aktiviteterne voksede, og man gik ind i busdrift, således også i Danmark fra 1997. Derefter gik firmaet ind i togbranchen, og i 2003 vandt man udbuddet om en række midt- og vestjyske baner.

Det blev en vanskelig start, hvor DSB måtte træde til med både mandskab og materiel, men efterhånden kunne Arriva selv, og i 2009 genvandt man kørslen på de jyske baner. Ved det seneste udbud vandt Arriva også betjeningen af Struerbanen og Svendborgbanen, mens man afgav strækningen Skjern-Holstebro til Midtjyske Jernbaner. I 2010 blev Arriva opkøbt af Deutsche Bahn.

Avisens udsendte mødte den nye operatørs tog på Vejle Sygehus trinbræt, hvor Lint-toget ankom rettidigt og afsatte en håndfuld passagerer.

Derefter blev dørene lukket, og toget var lige ved at sætte i gang, da en af de rejsende på perronen opdagede, at det var den forkerte station, hun var stået af på. Desperat trykkede hun på togets dørknap, hvilket lokomotivføreren straks opdagede, standsede toget og åbnede døren, så den rejsende kunne komme med til Vejle H.


Dørene blev lukket, og toget var lige ved at sætte i gang, da en af de rejsende på perronen opdagede, at det var den forkerte station, hun var stået af på.


Det var flot service, og meget langt fra Ulf Pilgaards gamle monolog om den københavnske buschauffør, der yndede at smække døren i og køre lige for næsen af passageren.

Arrivas indtog i Vejle syntes ikke at være blevet markeret. Toget havde ikke engang et par flag på. Det mindede om dengang i 1914, hvor Statsbanerne overtog Givebanen fra det private jernbaneselskab. Det skete i al stilhed, og så havde man ikke engang corona på den tid.

Ekstra Vigand

Lokalhistoriker Vigand Rasmussen skriver hver tirsdag klummen "Gamle dage" i Vejle Amts Folkeblad. Som jernbanekyndig skriver han denne ekstra klumme om Arrivas indtog i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Politikerne har været til terminsprøve: Læs, hvad de siger til karaktererne

Sydjylland For abonnenter

Nu stiger bogormen fra Løgumkloster til tops i Venstre: Her er Stephanie Loses vej til næstformandsposten

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Annonce