Annonce
Sport

Astralis før millionfinale: Bygger videre på 2020-form

Peter “dupreeh” Rasmussen og resten af Astralis kan søndag sikre en førstepræmie på 3,7 millioner kroner. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søndag aften kan Astralis sikre sig en en førstepræmie på 3,7 millioner kroner i stor finale.
Annonce

Counter Strike-holdet Astralis kan søndag aften sikre sig en fornem og indbringende begyndelse på 2021.

De danske computerspillere er i finalen i turneringen Blast Premier Global Final, og vinder Astralis her, kan verdensranglistens nummer et se frem til en førstepræmie på hele 3,7 millioner kroner, mens nummer to får en tredjedel af det beløb.

Ifølge Astralis-spilleren Peter “dupreeh” Rasmussen bygger holdet lige nu videre på en god afslutning på det forgangne år.

- Vi har forberedt os lidt anderledes end sidste år og fokuseret mere på at få gang i vores eget spil fra start frem for at bringe en masse nyt ind.

- Vi spiller ud fra en solid base og jeg føler, vi har formået at bringe den gode form med fra de sidste turneringer i 2020, siger han.

Det danske hold sikrede finalebilletten med en sejr over franske Team Vitality. Men på trods af nederlaget kan Vitality ende med alligevel at skulle spille finale mod Astralis søndag.

Astralis' finalemodstander skal nemlig findes i en opsamlingsturnering, hvor Vitality er med. Franskmændene skal møde amerikanske Liquid eller russiske Natus Vincere i en kamp om finalebilletten.

Men Peter “dupreeh” Rasmussen har ingen præferencer.

- Det er lidt lige meget, hvilket af de to hold vi møder. Uanset hvad er det to af de tre bedste hold i verden, der er i finalen, og man kan næsten ikke få en bedre start på året.

- Vi vil sindssygt gerne åbne året med en sejr og jeg håber, at rigtig mange vil følge os og vise det online. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi kan spille live igen, og det her skal blive vores og fansenes år, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Fodterapeuterne må holde åbent - fodplejerne må ikke

Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Annonce