Annonce
Jelling

Asylcenter vil styrke fællesskabet med Jellings befolkning

Vi skal ud af boblerne og skabe fællesskaber på tværs af byens bobler, mener asylcentret i Jelling. Derfor vil man sætte gang i et nyt projekt, der har fået titlen "Sammen om Jelling". Arkivfoto: Mette Mørk
Røde Kors har modtaget en halv million kroner, der skal bruges i projektet "Sammen om Jelling". Formålet er at styrke fællesskab og sammenhold i byen ved foreningsbaserede aktiviteter.
Annonce

Jelling: 495.000 kroner fra Nordea Fonden til Røde Kors i Jelling skal gøre det muligt at føre projektet "Sammen om Jelling" ud i livet.

Et projekt, som har til formål at styrke fællesskabet mellem de cirka 300 beboere på asylcentret og resten af byens befolkningen.

"Jelling har 3500 indbyggere og et aktivt foreningsliv, men også et foreningsliv som eksisterer i bobler, hvor målgrupper typisk mødes med andre, som ligner dem selv. På samme måde er byens asylcenter sin egen boble," står der indledningsvist i projektbeskrivelsen.


Projektet er et forsøg på både at trække folk ned på centret og lave fællesskaber ude i byen.

Marie Larsen, Røde Kors Jelling


Vi har talt med Marie Larsen fra Røde Kors om projektet. Hun fortæller, at der er masser af uudnyttet potentiale i asylcentrets faciliteter, som kan åbnes mere op for byen.

- Projektet er et forsøg på både at trække folk ned på centret og lave fællesskaber ude i byen i samarbejde med de forskellige foreninger og aktører. På den måde kan vi også give vores beboere et andet indblik i lokalsamfundet, siger hun og nævner et par eksempler:

- Vi har blandt andet Røde Kors-skolen på Fårupvej, som er fuld af aktiviteter om dagen, men står tom om aftenen. Her vil vi prøve at køre en aftenskole i gang, hvor vi gerne vil have en masse fra byen ind og være med til både at afvikle hold og deltage i hold sammen med vores beboere. Derudover er vi ved at få renoveret vores lille café med køkken tilknyttet. Her vil vi gerne lave fællesspisning, spilleaftener og lignende.

Annonce

Toårigt projekt

Ifølge Marie Larsen har asylcentret fået positive tilkendegivelser fra flere lokale parter, som er interesserede i et samarbejde om aktiviteter på og udenfor centret.

- Vi skal nu i gang med at udvikle, hvad de partnerskaber skal indeholde og hvordan vi kan bruge hinanden, men det kan eksempelvis være mountainbikeklubben, som tager de unge med ud i naturen, fortæller hun.

"Sammen om Jelling" er et toårigt projekt, som efter planen skal sættes i gang i begyndelsen af 2021.

Støtte fra Nordea Fonden

  • I alt har Nordea Fonden fonden modtaget mere end 513 ansøgninger fra 471 småbyer i løbet af 2020.
  • Samlet set er fonden endt med med at støtte 139 projekter med samlet 67,9 mio. kr.
  • Der kunne søges fra 100.000 kroner til 1 million kroner per projekt. 
  • Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kunne søge støtte til initiativer, der styrker fællesskabet.

- På grund af corona er det lidt uvist, hvornår vi begynder, for det er svært at bringe folk sammen lige nu, hvor vi opfordres til at gøre det modsatte, siger Marie Larsen.

De 495.000 kroner fra Nordea Fonden går til blandt andet materialer og tilbehør, der gør det muligt at gennemføre aktiviteterne. Ligeledes skal der udvikles en digital platform, hvor man kan følge med i de aktiviteter, man kan blive en del af.

"Projektets målsætning er, at der ved projektets afslutning har været annonceret min. 100 aktiviteter på den digitale platform, at min. 1000 personer har været aktive i én eller flere aktiviteter og at der ved projektets afslutning er 10 foreningspartnere involveret," fremgår det af projektbeskrivelsen.

Der er masser af uudnyttet potentiale i blandt andet Røde Kors-skolen på Fårupvej, fordi den altid står tom om aftenen. Arkivfoto: Torben Glyum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce