Annonce
Billund

Atami Sushi i Billund åbner op for takeaway

Atami Sushi åbner atter op - dog kun for takeaway. Foto: Martin Ravn
Efter to ugers nedlukning giver sushirestauranten Atami Sushi i Billund nu mulighed for takeaway.

Billund: Siden den 13. marts har Atami Sushi i Billund været lukket, men fra fredag den 27. klokken 16 åbner restauranten op for takeaway.

- Da regeringen valgte at forlænge lukkeperioden, besluttede vi os for at åbne op for takeaway, da vi tror på, at borgerne i Billund gerne vil benytte sig af muligheden, siger Zenghui Lin, der er indehaver af Atami-sushi.

Foruden restauranten i Billund, ejer han også Atami Sushi i Vejle og Kolding.

Af hensyn til personalet tager restauranten ikke imod kontanter, men foretrækker, at man benytter sig af online-betaling, når man bestiller maden via Atamis hjemmeside.

- Det er helt sikkert en hård tid for os i øjeblikket, siger Zenghui Lin, men understreger, at Billund-borgerne ikke skal være bekymret for sushirestaurantens overlevelse.

- Vi skal nok overkomme det, og vi vender stærkt tilbage, når krisen er ovre, siger Zenghui Lin.

Tilbuddet om takeaway vil fra fredag gælde alle ugens dage.

Annonce

Én stor familie

I november 2019 åbnede Atami Sushi i Billund med plads til 170 spisende gæster i restauranten, der blandt andet tilbyder sushi ad libitum og kinesisk buffet.

Ifølge ejeren har borgerne taget rigtig godt imod restauranten, der ligger på Byens Plads.

- Det er gået rigtig godt, og vi har generelt haft mange gæster i vores restaurant både til hverdag og i weekenderne. Det lader til, at folk kan lide at komme her, så det er rigtig dejligt, siger Zenghui Lin og forklarer, at det er anderledes at drive en restaurant i Billund i forhold til i Vejle og Kolding.

- Vejle og Kolding er jo større end Billund, og der har folk også mange flere valgmuligheder, når det kommer til restauranter. I Billund er vi blevet en del af byen på en anden måde. Det er lige som at være blevet en del af én stor familie, siger Zenghui Lin, der krydser fingre for, at coronakrisen snart er ovre, så han atter kan få spisende gæster inde i restauranten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce