Annonce
Udland

Australier bag moskémassakre vil repræsentere sig selv

Pool/Reuters
Brenton Tarrant vil repræsentere sig selv, når han skal have sin straf for et moskéangreb i Christchurch.

Gerningsmanden bag et dødbringende angreb på to moskéer i New Zealand sidste år vil repræsentere sig selv under strafudmålingen til august.

Det oplyser dommer Cameron Mander mandag.

I marts erklærede australske Brenton Tarrant sig skyldig i 51 drab og 40 drabsforsøg samt at have begået et terrorangreb i Christchurch 15. marts sidste år.

- Den tiltalte ønsker at udøve sin ret til at repræsentere sig selv, siger Cameron Mander.

Han tilføjer, at han har givet Brenton Tarrants advokater lov til at trække sig, efter at han er blevet forsikret om, at Tarrant forstår sine rettigheder.

Tarrants strafudmåling begynder 24. august. Høringen ventes at tage tre dage.

Coronaviruspandemien har udsat strafudmålingen, da flere pårørende har været forhindret i at komme til New Zealand.

Den højreradikale australier er tiltalt for at have dræbt 51 personer og for at have forsøgt at dræbe yderligere 40. Derudover er han tiltalt for at have overtrådt New Zealands terrorlovgivning.

Maksimumsstraffen for sådanne handlinger er livsvarigt fængsel.

Brenton Tarrant optog under angrebet en 17 minutter lang video, der blev sendt direkte på Facebook og viste mænd, kvinder og børn, der blev skudt på klos hold under fredagsbønnen.

Kort før angrebet havde Tarrant offentliggjort et 74 sider langt manifest, hvori han beskrev sine højreekstremistiske synspunkter.

Tarrant har betegnet sig selv som en "almindelig hvid mand" inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.

Flere havde frygtet, at den 29-årige Tarrant ville bruge retssagen som platform til at sprede hadefulde budskaber.

Men nu hvor Tarrant har indrømmet sine ugerninger, bliver det ikke længere nødvendigt med en seks uger lang retssag, som der ellers var lagt op til.

/ritzau/dpa

Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle

Vejle-firma giver naturen en chance: Græsslåmaskinen køres i garage, så rådyr, harer, fasaner og vilde planter får plads

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Egtved

Nicoline er nyslået europamester i westernridning: - Det var en kæmpe overraskelse

Annonce