Annonce
Vejle

Avis: Mor og søn fra Vejle-området i kviksand: - Jeg kunne mærke, min søn forsvandt

Fotoet her er fra Hanstholm havn og ikke fra Bøgsted Rende, hvor en familie fra Vejle-området ifølge Nordjyske Stiftstidende kom i skræmmende nærkontakt med kviksand. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
En formiddagstur på stranden udviklede sig til en ubehagelig oplevelse for familie fra Vejle.
Annonce

Vejle/Nørre Vorupør: En familie fra Vejle-området fik sig torsdag formiddag en slem forskrækkelse, da mor og søn kom i nærkontakt med kviksand, mens de gik tur ved Bøgsted Rende i Thy.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge avisen gik Anja Thorsen, hendes mand og to sønner sig en formiddagstur på stranden - de to voksne med hver sit barn ved siden af sig, da hændelsen skete.

- Min mand var lige gået forbi det, uden at der var sket noget. Min søn og jeg gik ved siden af hinanden. Han holdt mig i hånden, og lige pludselig kunne jeg mærke, han forsvandt. Jeg tog et skridt mere, og så stod jeg i sand til midt på låret. Man kan jo ikke se det eller mærke det, når man går der. Pludselig forsvinder jorden bare under en, fortæller Anne Thorsen til Nordjyske Stiftstidende.

Annonce

Sank i til livet

Mens hendes søn sank i til livet, kæmpede hun for at få dem begge fri.

- Jeg kunne lægge mig ned og kravle op samtidig med, at jeg fik hevet min søn op. Ham havde jeg i den anden hånd, fortæller Anne Thorsen, der til avisen har oplyst, at uheldet skete blot sekunder efter, at hun havde gået og talt med sin søn om kviksand.

- Han havde hørt om en, der havde været i noget kviksand sidste år, så han havde lige gået og sagt, at han var bange for at ryge i kviksand. Og så skete det, fortæller Anne Thorsen til Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge avisen har familien fordøjet forskrækkelsen, og har også været en tur på stranden siden.

Nordjyske Stiftstidende skriver videre, at der efter familiens oplevelse er der opsat advarsler om kviksand på stranden, hvor hændelsen fandt sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce