Annonce
Vejle

Både bageren og beboerne klager: Venstre vil tage en snak om Roms Hule

Vejle Kommune har besluttet, at venstresvingsbanerne fra Horsensvej ned mod Østerbrogade gøres længere og dobbeltsporet for at øge kapaciteten i krydset. Det rammer de bilister, der i dag kører ud fra Roms Hule (i venstre side af billedet) og til venstre ned mod midtbyen. Foto: Google Streetview
Medlem af teknisk udvalg Per Olesen (V) vil tage sagen om udkørslen fra Roms Hule op internt i partiet. Han er ikke tilhænger af den beslutning, han selv var med til at træffe.
Annonce

Vejle: Allan Jørgensen fra Nørre Have har skrevet til samtlige medlemmer af teknisk udvalg for at få ændret beslutningen om at lukke venstresvings-muligheden fra Roms Hule.

Det afviser udvalgsformand Gerda Haastrup Jørgensen (V) umiddelbart, mens hendes partifælle Per Olesen er vendt tilbage med en positiv melding til den utilfredse beboer.

Det bekræfter Venstre-manden, der håber, at han kan overbevise sin byrådsgruppe om at genoverveje løsningen, som han selv stemte for i slutningen af marts.

- Sagen er ikke lukket for mit vedkommende. Jeg synes, vi har taget en uhensigtsmæssig beslutning. Den blev taget skriftligt på det første udvalgsmøde efter coronaudbruddet, hvor vi ikke diskuterede de afledte konsekvenser. Vi fik ikke drøftet sagen til bunds, og derfor vil jeg tage det op med min byrådsgruppe, i første omgang sammen med Gerda, siger Per Olesen.

Jeg synes, at den løsning, vi har valgt, giver udfordringer for både bageren og lokalbefolkningen. Jeg ved selv, hvor svært det er at køre ud på Horsensvej fra Jægervænget.

Per Olesen (V), medlem af teknisk udvalg

Annonce

1000 færre biler i hulen

Ligesom resten af udvalget fik han tirsdag en orientering om de afledte konsekvenser, som viser, at trafikken på Roms Hule vil falde med cirka 1000 biler i døgnet, hvis løsningen med at droppe venstresvinget ned mod byen fastholdes.

Samtidig vil trafikken på Jægervænget stige med 300 eller 400 biler i døgnet, alt afhængig af om kommunen også vælger at forbyde venstresving fra Stadion Allé ud på Horsensvej.

- Jeg synes, at den løsning, vi har valgt, giver udfordringer for både bageren (Palles Bageri, red.) og lokalbefolkningen. Jeg ved selv, hvor svært det er at køre ud på Horsensvej fra Jægervænget sammen med bilerne inde fra Shell, siger Per Olesen.

Annonce

En amerikansk løsning

Han er enig med udvalgskollegerne i, at det er nødvendigt at gøre noget for fremkommeligheden i midtbyen, når Vejlefjordbroen lukkes ved ulykker.

Det kræver en ombygning af krydset ved Roms Hule og Østerbrogade. Men han håber, at der kan findes en anden løsning for bilisterne fra Roms Hule.

- Der er blandt andet mulighed for at vælge en amerikansk løsning, hvor man svinger til højre fra Roms Hule, og laver et U-sving lidt længere oppe ad Horsensbakken (i en kurve i midterrabatten, red.), foreslår Venstre-politikeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce