Annonce
Fredericia

Tilsandet slæbested burde ikke komme bag på kommunen: Vi har påpeget det flere gange

Slæbestedet ved Lyngsodde sander til og da bådfolket i det fine vejr pinselørdag flokkedes om at få både i og op af Lillebælt, så måtte der kæmpes for at komme fri af sandet på ramperne. Foto: Morten Crone
Lillebælt Småbådsklub har flere gange fortalte Fredericia Kommune at slæbestedet ved Lyngsodde sander til. Kommunen kunne tjekke forholdene op til helligdage med flot vejr, foreslår bestyrelsesmedlem.
Annonce

Lyngsodde: Det burde ikke komme bag på Fredericia Kommune, at slæbestedet ved Lyngsodde er sandet til i en grad, så det pinselørdag kostede bådejerne problemer at trække deres både op.

Det mener Thomas Kobbernagel fra Vojens, som var en af de bilejere, der kæmpede hårdt.

Thomas Kobbernagel er næstformand i bestyrelsen for Lillebælt Småbådsklub.

- Vi har flere gange påpeget over for kommunen, at slæbestedet sander til. Jeg tænker også, at de kunne køre ned og kikke op til helligdage med skønt vejr, hvor alle ved, at der kommer mange, siger Thomas Kobbernagel.

Det var situationen lørdag eftermiddag, hvor hele arealet for enden af Lyngsoddevej var tæt pakket med biler og bådtrailere.

Thomas Kobbernagel sad selv næsten uhjælpeligt fast i sandet og beklager, at han lørdag havde glemt at få en skovl med.

Annonce

Problem delvist løst

Formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S) sagde søndag i avisen, at kommunen godt er klar over, at slæbestedet med mellemrum sander til.

- Men for at vi kan gøre noget ved det, er det en betingelse, at vi får at vide, at det er galt, sagde han.

Hvorvidt forslaget fra Lillebælt Småbådsklub har været drøftet er uvist.

Problemet med tilsanding blev delvist løst på lavpraktisk vis lørdag, idet Benny Mogensen fra Varde lånte en skovl hos en af beboerne på Lyngsodde og gravede det ene slæbested helt fri for sand. Det kostede sved på panden og lidt tid, og som Benny Mogensen påpegede, ville det kunne være løst på fem minutter med en kommunal gummiged.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce