Annonce
Debat

Bæredygtighed: Vil det være fornuftigt at luge lidt ud i disse mastodont-tillæg?

"Jeg kan ikke lade være med at fundere lidt over, hvor mange træer der har måttet lade livet for at levere de stedse stigende papirmængder", skriver Ove Nygaard. Foto: Jacob B. Korsholm

Læserbrev: Begrebet bæredygtighed er et af tidens politiske "mantra".

Som bilag til Fredericia Dagblad lørdag 17. april var vedlagt et 69 sider langt bilag, Det bæredygtige Danmark, fyldt med mange interessante forslag til og former for bæredygtighed.

I forvejen består lørdagsudgaven - og søndagsudgaven, hvis papirudgave jeg netop har fravalgt på grund af denne udgaves store omfang, som jeg ikke når at stave mig igennem som følge af andre opgaver - af et stort antal sider.

Annonce

Jeg kan ikke lade være med at fundere lidt over, hvor mange træer der har måttet lade livet for at levere de stedse stigende papirmængder.

Jo, noget af det stammer nok fra genbrug.

Jysk Fynske Medier har i nær fremtid generalforsamling og skal vel her også drøfte økonomien, der er præget af tidens andet store politiske "mantra" - coronasituationen.

Kunne det være værd at overveje, hvorvidt det vil være fornuftigt at luge lidt ud i disse mastodont-tillæg?


Og er de en nødvendig forudsætning for at drive en moderne og bæredygtig avis, som jo formentligt også skal være økonomisk bæredygtig?

Ove Nygaard


Og er de en nødvendig forudsætning for at drive en moderne og bæredygtig avis, som jo formentligt også skal være økonomisk bæredygtig?

Det sidste løses nok desværre ved at anvende "YouSee-modellen": Vi forringer produktet lidt og sætter prisen op, og så ser vi, hvor mange kunder der smutter!

Jeg har ikke forstand på at drive en avis, og vi kan ikke undvære en vågen og kritisk dagspresse.

Jeg har dog en lille erfaring i at udbringe en avis, idet jeg var avisbud i 10 år, hvor jeg i min hjemby bragte det lokale dagblad rundt til godt 200 abonnenter.

Det tungeste eksemplar, jeg har haft i avistasken, var valgavisen efter folketingsvalget i oktober 1947, men selv dette omfangsrige nummer af datidens lokale dagblad kunne være i min avistaske, som jeg bar over skulderen.

Som ung er man jo "bæredygtig"!

Svar: Jysk Fynske Medier og Fredericia Dagblad udgiver hvert år mange tillæg som supplement til den daglige avis. Det gør vi, fordi vores læsere sætter stor pris på dem. Og vi gør det på en bæredygtig måde, da både tillæggene og de daglige sektioner i avisen er fremstillet af papir, der er FSC-certificeret. Det er den internationalt anerkendte standard for avispapir, der er produceret på den mest bæredygtige måde.

Med venlig hilsen

Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce