Annonce
Kultur

Bøger til de mange påskedage

Den svenske forfatter Anders de la Motte har netop afsluttet sin Skåne-kvartet. Foto: Anna-Lena Ahlström.
Skulle det være indevejr i påsken er her en stak anbefalinger til bøger, der vil holde dig fast i sofaen

Lige som man godt kan nå et mæthedspunkt med hensyn til møder på nettet, så gælder det samme med bøger.

Boghandlerne har haft lukket, og mange har været henvist til læsning af bøger på nettet. Det fungerer også fint, og det er ikke mindst en fordel, at man kan have en stak bøger med på en i-Pad uden at det vejer en bondegård.

Men nu er de fleste boghandlere klar til at lange bøger over disken igen og så kan man jo fint forsyne sig til påskens helligdage. Og der er nu ikke noget så godt som at holde en rigtig bog i hånden.

Og der er kommet mange gode bøger, som nok skal fastholde dig  i sofaen i timevis.

Personligt har jeg lige pløjet mig igennem den svenske forfatter, Anders de la Mottes seneste bøger.

Hans univers er Sydsverige og Skåne. Og ligesom man undrer sig over på tv over hvor mange mord, der dog foregår i idylliske sydengelske byer, så slår det en hvor dramatisk livet er på landet i det sydlige Sverige.

Anders de la Motte har lavet en årstidskvartet, hvor alle bøger tager udgangspunkt i Skåne i fiktive, men meget realistiske geografiske omgivelser.

Den seneste bog er ”Forårsoffer”, og det er formidabel underholdning.

Personbeskrivelserne er fine og skarpe, og du føler næsten, at du selv bevæger dig rundt i det skånske miljø.

Anders de la Motte formår at veksle mellem en krimitone næsten lige så stille og rolig som Barnaby og så kapitler med kolde gys, der får hårene til at rejse sig. Der er også fine antydninger af noget overnaturligt.

De tre øvrige i serien er Sensommerjagt, Efterårssorg og Vinterild. Så med den nyeste bog er vi kommet årstiderne rundt. De har alle det fælles træk, at de kredser om gamle forbrydelser, som trækker tråde frem til i dag. Det er gjort elegant og fængende.

Alle fire bøger kan læses hver for sig, men det er nu sjovest at tage dem i rækkefølge. De kan i hvert fald varmt anbefales. Bøgerne er udkommet på forlaget Modtryk.

Danske Sissel-Jo Gazan var for mig et nyt bekendtskab da vi derhjemme fik foræret bogen ”Hvide blomster”. Bogen udkom sidste efterår på Politikens Forlag, og er en flot blanding af familiehistorie og krimi, og den vil holde dig fanget til sidste side er nået.

Det er ikke altid, at det går godt, hvis du tager to gode ingredienser og blander sammen. Men der er lykkedes for to af Norges bedste krimiforfattere, Thomas Enger og Jørn Lier Horst.

Enger er nok bedst kendt i Danmark af de to, blandt andet for den fine serie bøger om journalisten Henning Juul. Tilsammen skriver de serien om Ramm og Blix, henholdsvis nyhedsblogger og efterforsker.

En gedigen velskrevet krimi, hvor efterforskeren pludselig er den, der skal efterforskes i en drabssag. SLAGSIDE er tredje bog i serien om Emma Ramm og Alexander Blix.

Bogen er netop udkommet på forlaget Modtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce