Annonce
Jelling

Børn bliver cirkusartister for et øjeblik

Det er med at holde tungen lige i munden, når man som 11-årige Kristian Skov Gosvig forsøger at jonglere samtidig med at have stylter under fødderne. Fotos: Anders Kynde
Cirkus- og gøglerskolen har været i gang i denne uge i Jelling. Fredag eftermiddag er der opvisning for alle på Gorms Torv.
Annonce

Jelling: Et sted er en pige ved at lære at gå på line, et andet sted jonglerer en dreng med pinde, mens han stylter på fødderne.

Ja, godt nok er der en regnbyge hist og pist, men det kan ikke slå børnene ud, da Det Flyvende Kuffertcirkus onsdag indtager Jelling Camping. Et cirkus, som er repræsenteret af den erfarne gøgler Jørgen Mortensen, der instruerer børnene i cirkusnumrene.

Og opbakningen er stor, fortæller Ole Grangaard Olesen fra foreningen Jelling Heritage. Han er tovholder på cirkus- og gøglerskolen, som er stablet på benene i løbet af kort tid, efter at Vejle Kommune i juni åbnede en pengepulje til lokale sommeraktiviteter for børn og unge.

- Vi har haft 40 til 50 børn igennem i løbet af dagen. Der har både været lokale børn fra byen og asylcentret og børn fra campingpladsen. Blandt de mange nationaliteter er der børn fra Tyskland, Holland, Korea, lyder det fra Ole Grangaard Olesen.

Annonce

Klar til opvisning

Cirkus- og gøglerskolen begyndte i mandags og slutter fredag eftermiddag med en forestilling på Gorms Torv i Jelling.

Den foregår klokken 14, og alle er velkommen til at kigge forbi. Det er gratis at deltage, men af hensyn til coronarestriktionerne må der maksimalt være 125 personer.

Jørgen Mortensen fra Det Flyvende Kuffertcirkus hjælper børnene med at gå på line. Foto: Anders Kynde

Bliver vejret alt for dårligt, har arrangørerne en anden plan, som kommunikeres ud via Facebook-siden Jelling Heritage.

- Opvisningen bliver også livestreamet, så folk kan følge med online, hvis de har lyst til det, siger Ole Grangaard Olesen.

Cirkus- og gøglerskole har foregået på Jelling Camping, men slutter på Gorms Torv med en forestilling fredag eftermiddag klokken 14. Foto: Anders Kynde


Vi har haft 40 til 50 børn igennem i løbet af dagen. Der har både været lokale børn fra byen og asylcentret og børn fra campingpladsen. Blandt de mange nationaliteter er der børn fra Tyskland, Holland, Korea,

Ole Grangaard Olesen, Jelling Heritage
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce