Annonce
Ikast-Brande

Børnehave skal nedlægges

Åhavens forældreråd består af (f.h.) Mette Nielsen, Sandra Housted, Michelle Duedahl og Marianne Schnedler Møller, der fik sin mand Kenneth til at skrive under på protesten. Foto: Ejgil Jessen Hansen
Færre børn betyder, at børnehaven Åhaven i Brande lukkes -. men måske ikke permanent.

Brande: Et enigt børne- og undervisningsudvalg besluttede på det seneste udvalgsmøde at anbefale, at børnehaven Åhaven i Brande skal nedlægges som daginstitution. Baggrunden er, at antallet af børn i Brande falder, og der er ledig kapacitet i daginstitutionerne i Brande. Det vurderes, at der gennemsnitligt vil være 41 ledige pladser i Brandes børnehaver i 2019.

De 35 børn, der p.t. er i Åhaven skal så flyttes til Tumlehøj og Børnehuset i Brande. Der lægges op til, at lukningen af Åhaven sker 1. september i år, og ind i bygningen flytter i stedet sundhedsplejen og dagplejen, som på grund af det nye skolebyggeri kommer til at mangle plads. Der er lagt op til, at lukningen er midlertidig, for når skolebyggeriet er afsluttet om cirka to år, vil det blive vurderet, om lukningen skal være permanent.

Annonce

Reaktionerne fra forældrene

Michelle Duedahl fra forældrekredsen fortæller, at forældrene er kede af lukningen. De er især bekymrede for børnenes trivsel, når de skal flyttes til en institution, der er væsentlig større, for det bliver konsekvensen. De er og har været glade for Åhaven, og de er hurtigt gået i aktion i forældrekredsen, for at forsøge at få påvirket beslutningen inden den endelige afgørelse træffes i Byrådet.

I forbindelse med Brande Marked-arrangementet har forældrerepræsentanter stået på Torvet og forsøgt at få Brande-borgerne til at skrive under på at Åhaven ikke nedlægges. Desuden er der blevet lagt skemaer i flere forretninger, som man kan skrive sig på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Borgmesterkandidat med kampgejst: Han har ført sag mod sin egen kommune og været i strid med fagbevægelsen

Annonce