Annonce
Vejle

Børnehuset Krystallen er igen ramt af coronavirus - lukkes formentlig i en uge

Igen må Børnehuset Krystallen lukke ned, da en medarbejder er testet postiv for covid-10. Det skete sidste gang i januar. Arkivfoto: Jørgen Flindt
Efter at have været hårdt ramt i januar med covid-19, så er Børnehuset Krystallen i Børkop igen blevet ramt. En medarbejder er smittet efter at have haft sidste arbejdsdag torsdag.

Børkop: Børnehuset Krystallen må endnu en gang sende børnene hjem, da en medarbejder på sidste arbejdsdag er blevet smittet med covid-19. Denne gang er det udelukkende børnehaven, der lukkes ned, så vuggestuen går fri. Som udgangspunkt er de lukket ned i en uge.

I januar blev 13 ud af 15 medarbejdere smittet med covid-19 og her lukkede det hele ned.

- Jeg er meget ærgerlig over, at vi igen skal igennem det. En medarbejder med sidste arbejdsdag torsdag fik sagt farvel rundt omkring, hvilket måske ikke burde have sket, men nu lukker vi ned igen, siger Søren Uhre Christensen, der er leder af Børnehuset Krystallen.

De er i Børnehuset Krystallen stadig ved at finde helt ud af den konkrete plan, men som udgangspunkt bliver der ikke tilbudt nødpasning i denne omgang.

- Vi skal testes mandag og onsdag, da det er dag fire og dag seks i smitteopsporingen. Det er meget forskelligt om, forældrene vil lade deres børn teste. Så vi håber på at kunne komme tilbage igen om en uge, siger Søren Uhre Christensen

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvilken variant af covid-19, som den smittede medarbejder er ramt af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce