Annonce
Børkop

Børnenes Tour de Friends kan få start og mål i Gårslev

Børnene kan få deres eget cykelløb, hvis det står til lokalrådet i Gårslev. Endnu er det dog på på idéplan. Arkivfoto
Hos Gårslev Lokalråd leger man med tanken om at skabe et cykelløb for børn. Og derfor er de på jagt efter samarbejdspartnere.

Gårslev: Var det noget med et cykelløb for børn, som skal have start og mål i Gårslev?

Det spørgsmål stiller lokalrådet i Gårslev, og rådet er helt klar i mælet med hensyn til svaret. Ja.

- Der er tale om en idé, som vi kalder for Tour de Holmans Herred, som vores område hed, før det blev en del af Børkop Kommune. Det er nu bare en arbejdstitel, for der ikke noget konkret på plads endnu. Vi har også leget med tanken om at kalde den for Tour de Friends, siger Henrik Juhl Kristensen, der er formand for Gårslev Lokalråd.

Men uanset navnet så handler det i bund og grund om at skabe et motionsløb, - for børn.

- Vi tænker, at det er cykelløb for børn i vores del af kommunen, altså Børkopområdet. Så kan der være start og mål i Gårslev, og det må da gerne blive til en event, der vender tilbage hvert år, siger han.

Annonce

Holmans Herred

Holmans Herred var et herred i Vejle Amt.

Det var oprindelig en del af Jerlev Herred, og nævnes første gang i 1329, som et eget herred under navn af Holmbomothæreth (Holmboernes møde eller tingsted; Herredet har sandsynligvis i sin tid været en holm for sig, adskilt ved Vejle Fjord, Rands Fjord og dalen som Skærup Å løber i.

Kilde: Wikipedia

Fransk inspiration

Men som nævnt er der ingen konkrete planer endnu.

- Det er de indledende knæbøjninger, vi tager nu. Vi melder lige tanken ud for at afveje stemningen. Vi kan ikke selv klare sådan et arrangement, men måske der er nogle foreninger eller private personer derude, som kan se det spændende i det, og som gerne vil samarbejde omkring sådan et projekt, siger Henrik Juhl Kristensen.

Han forklarer, at man selvfølgelig er inspireret af, at Tour de France kommer til Vejle, men at tanken dog er ældre end det.

- Idéen har rumsteret længe, men lige nu er der i den grad en Tour de France stemning, og den kan da være et godt afsæt til at skabe et godt cykelløb i Gårslev, siger han.

Måske er den gule trøje med

Om det så bliver med gule trøjer og bjergtrøjer og den slags, har han ingen bud på endnu.

- Det er sådan noget, vi må finde ud af hen ad vejen. Jeg håber, at lokalrådet ikke er det eneste, som synes, at idéen lyder spændende. Vi vil jo gerne vise vores by og smukke område frem, og der er jo mange cykelløb, men ikke så mange cykelløb for børn. Det vil vi gerne være med til at ændre på, lyder det fra Henrik Juhl Kristensen.

Hvis det går efter planen kan løbet finde sted i 2020, men eller er målet 2021, hvor Tour de France har Vejle som startby på 3. etape.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Shell i Grindsted er åbnet igen

Annonce