Annonce
Erhverv

Bilfirma efterlod tab for mindst 265 millioner kroner: Nu skal Bagmandspolitiet kigge på Scanleasing-konkurs

Sagerne efter konkursen i leasingselskabet Scanleasing bliver nu behandlet af Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, bedre kendt som bagmandspolitiet. SØIK beskræftiger sig blandt andet med sager, der har et "betydeligt omfang". Foto: Casper Vagner Christensen
Det videre forløb omkring Scanleasing-konkursen bliver nu behandlet af bagmandspolitiet. Tidligere har kuratorerne i deres oprydning i konkursboet fundet "mistænkelige" forhold.

Kolding: Sagerne i kølvandet på konkursen i leasingfirmaet i Scanleasing ligger nu hos Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – bedre kendt som Bagmandspolitiet. Leasingfirmaet, der havde adresse i Kolding, gik konkurs i oktober 2020 og har efterladt et milliontab til kreditorerne.

Sagen har tidligere ligget hos Sydøstjyllands Politi, men den er nu sendt videre til vurdering hos bagmandspolitiet, der nu kan efterforske sagen videre.

Bagmandspolitiet bekræfter i et skriftligt svar, at de er involveret: ”Sagen er sendt til vurdering hos SØIK. Sagen vil blive behandlet, og der vil på et tidspunkt blive truffet en afgørelse. Hvornår det sker, kan vi ikke sige noget om,” lyder det fra SØIK.

Annonce

Afdelingen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet er, som navnet siger, specialiseret i økonomisk kriminalitet, og sagerne har typisk et betydeligt omfang, tråde til organiseret kriminalitet, eller der har været brugt særlige forretningsmetoder.

Flere politianmeldelser

Leasingselskabet, der havde cirka 1000 biler på gaden, gik konkurs i oktober efter et mislykket forsøg på at redde stumperne i en rekonstruktion. Redningsforsøget kom efter en momssag med Skattestyrelsen, der havde rejst krav om 32 millioner kroner, viste en redegørelse fra kuratellet i februar.


Sagen er sendt til vurdering hos SØIK. Sagen vil blive behandlet, og der vil på et tidspunkt blive truffet en afgørelse.

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet


Kuratorerne har tidligere kontaktet politiet, efter de fandt mistænkelige forhold i konkursboet, og Vækstfonden, der var långiver til Scanleasing, meddelte i en pressemeddelelse i november, at den havde anmeldt den tidligere ledelse for at have fortiet oplysninger i forbindelse med en lånesag.

Redegørelsen til Skifteretten fra februar viste, at der foreløbig er der rejst krav om 265 millioner kroner mod konkursboet, og kort efter konkursen gik også ejer Peter Larsen konkurs med en gæld på næsten 200 millioner kroner.

Annonce
Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv

Vindmølle-opsynsmænd fra Vejle løb med eftertragtet erhvervspris: Er lige blevet opkøbt af amerikansk firma

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Vejle

Bajonetsaven er sat i arbejde - i næste uge lander den store maskine: Så mange måneder tager det at at pille godsbanebygningen fra hinanden

Vejle For abonnenter

I dag falder afgørelsen i Vejle Motorbådklub: 11 medlemmer skal kæmpe for deres plads - formand frygter yderligere splittelse

Erhverv

Virksomheder mangler hænder: DA-boss vil skærpe sanktioner for ledige, der ikke tager et job

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Navne

Den gamle overlæge får 10.000 kroner for at tale åbent om sorg og død: Han er selv blevet enkemand to gange

Annonce