Annonce
Vejle

Banke, banke på: 30 folk i orange vest går rundt i Vejles hårdest ramte bydele

På grund af de stigende smittetal er det muligt at blive testet flere steder blandt andet i Kvartershuset på Løget Høj 2A. Foto: Mette Mørk
Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at ringe eller banke på døre i Vejle for at dæmme op for den stigende corona-smitte. Smittetallet holdt sig dog næsten stabilt fra tirsdag til onsdag.

Vejle: 30 ansatte fra Styrelsen for Patientsikkerhed begyndte i dag klokken 10 at ringe og banke på døre i Vejle for at oplyse vejlenserne om, hvor de kan blive testet for corona.

Coronasmittetallet er de seneste dage og uger skudt i vejret. Vejle Kommune er blandt de kommuner med de højeste smittetal.

Derfor besøger Styrelsen for Patientsikkerhed i dag Vejle. Styrelsens udsendte centrerer sig om at stemme dørklokker i de mest coronabelastede områder i Vejle: Nørremarken, Løget og Vestbyen.

Beredskabskonsulent ved Vejle Kommune Lasse Gissel fortæller, at vejlenserne har taget godt imod Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Folk åbnede dørene og havde en masse spørgsmål til styrelsen, så det er mit indtryk, at det er gået godt, siger Lasse Gissel.


Folk åbnede dørene og havde en masse spørgsmål til styrelsen, så det er mit indtryk, at det er gået godt.

Lasse Gissel


Styrelsens udsendte går rundt iført orange veste og udstyret med kort over testmuligheder. De fortsætter deres gang rundt i området til klokken 17 onsdag.

Annonce

Smittetallet holder sig i ro onsdag

De nyeste smittetal viser, at smitten fortsat er meget høj i Vejle Kommune, men dog ikke har rykket sig meget fra gårsdagens smittetal.

171 borgere er den seneste uge blevet konstateret smittet med corona i Vejle Kommune. Det fremgår af den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Nu er det såkaldte incidenstal 148. Tirsdag eftermiddag lå incidens på 147,1. Mandag var det på 135,9.

Coronasmittetallet er i flere uger og dage steget i Vejle Kommune. Det er i især i de tætbefolkede områder, at smitten med virussen er udbredt.

Omkring 16.100 borgere har ladet sig teste den seneste uge. Positivprocenten er onsdag eftermiddag 1,06.

Her kan du blive testet

Med de stigende smittetal er det blevet muligt at blive testet flere steder - her er adresserne og tidspunkterne for uge 9 og 10.

  • Lyntest i Vejle

Paladspassagen. Alle hverdage klokken 11-17 og lørdag klokken 10-13.

Kvartershuset, Løget Høj 2A. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 9-17.

Beboerhuset, Finlandsvej 103. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 13-19.

Beboerhuset, Valdemarsgade 16. Tirsdag til søndag klokken 13-19.

Fælleshuset, Hasselvænget 10. Torsdag klokken 15-19 samt lørdag og søndag klokken 13-17.

  • Lyntest i Egtved, Give, Jelling og Børkop

Roberthus, Egtved. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Kulturhuset i Give. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Jelling Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15-19.

Børkop Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15 - 19

Ågård Forsamlingshus. Torsdag klokken 15 - 19

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce