Annonce
Sport

Barcelonas præsident om Messi: Han ønsker at blive her

Lionel Messi har med lørdagens sejr syv gange været med til at vinde den spanske pokalturnering. Sidste år ønskede han at forlade FC Barcelona efter uoverensstemmelser med klubbens daværende præsident, Josep Maria Bartomeu, men den nuværende præsident Laporta føler sig overbevist om, at Messi bliver. Foto: Rfef/Reuters
Messi var tavs om sin fremtid efter opvisning i pokalfinale, men Barcelona-boss er sikker på, at han bliver.

FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, er "overbevist" om, at Lionel Messi vælger at blive i klubben.

Det siger han, efter at argentineren lørdag leverede en fremragende præstation og scorede to mål i pokalfinalesejren på 4-0 over Athletic Bilbao.

- I dag kunne han se, at han får støtte fra et fantastisk hold, der er i stand til spille smuk fodbold, siger Laporta efter kampen.

- Leo er verdens bedste spiller og har meget stærke bånd til klubben. Jeg er overbevist om, at han ønsker at blive, og vi vil gøre alt, hvad der er muligt, for at han gør det, siger klubpræsidenten.

Laporta var første gang præsident for Barcelona, da Messi i sine unge år udviklede sig til en verdensstjerne. Han blev valgt til præsident for anden gang i marts.

Messi, der har nogle få måneder tilbage af sin kontrakt med klubben, hvor han har tilbragt hele sin karriere, var efter pokaltriumfen tavs om sin fremtid.

Men han roste holdet for at have rejst sig efter en dårligt start på sæsonen ved at vinde pokalfinalen og ved at have kæmpet sig tilbage i kampen om det spanske mesterskab.

- Vi havde besvær med at komme i gang i første halvdel af sæsonen og mistede en masse point ved at spille naivt, men så blev vi meget stærkere, begyndte at spille rigtig godt og fik os selv tilbage i kampen, siger han.

Der resterer otte runder i den spanske liga. Atlético Madrid fører med 67 point foran Real Madrid med 66 og FC Barcelona med 65.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce