Annonce
Livsstil

- Bare drive gennem byen og pludselig få en gave

Mette Horn. Foto: Les Kaner/All That Management

Mig og kulturen: Mette Horn

Annonce

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Da jeg var barn og ung, yndede jeg ofte i selskab med min far i weekenderne at drive igennem Københavns gader. Her søgte vi i første omgang efter de steder, hvor de serverede ”kaffe med ekstra påfyldning”. Det var undervejs fra den ene kaffe til den næste, at vi stødte på kultur. Det kunne være alt fra en kirkekoncert, et lille galleri, en større kunstudstilling (helst gratis), udsmykninger på huse, en gademusikant, måske en gøgler eller en smagsprøve, alt det, der kunne fange vores opmærksomhed. Der gik sport i at finde små skilte, som pegede ind i baggårde, hvor noget særligt skete. Det var faktisk lidt ligesom at lede efter firkløvere på en græsplæne. Jeg holder stadig af at føle mig heldig og helst ikke tjekke det hele på forhånd. Bare drive gennem byen og pludselig få en gave.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- En sommerweekend for år tilbage havde jeg en god stol i en skyggefuld have med 25 grader, mild brise, pude i nakken og så Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway”. Det har til dato været min største læseoplevelse, og jeg drømmer om at opleve det igen.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- For 25 år siden var det en tradition, at Led Zeppelin Jam hvert år spillede i Pumpehuset tredje juledag. Den koncert, jeg tænker tilbage på, var en af disse. Dog med den forskel, at jeg netop var blevet gravid med mit første barn, og barnets far, Ivan Horn, stod på scenen og spillede guitar. Nu er han her ikke mere, men lige den koncert ville jeg gerne opleve igen med min søn.

Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Hvis jeg nu skal vælge et teaterstykke, som har gjort stort indtryk på mig, vil jeg, fordi jeg nu tilfældigvis selv er skuespiller, være så fræk at vælge det stykke, jeg selv spiller med i på Nørrebros Teater, ”Et juleeventyr” af Charles Dickens. Jeg har fået æren af at spille Scrooge, endskønt jeg er en kvinde. Det er blevet en forestilling, jeg er meget stolt af at være med i. Børnene skælder højlydt ud på mig, bevares, men det gør jo kun glæden større, når jeg som den gamle sure gnier finder mit bløde hjerte til sidst og sammen med børnene i salen får øje på alle de små og stor hjerter, som slår side om side. Og ærlig talt tåler og burde flere af de store mandlige roller blive spillet af kvinder. Der går ikke lang tid, før publikum holder op med at spekulere over, at det er en kvinde, der spiller en mand (just saying).

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Kvindeudstillingen på Charlottenborg i 1975, som var FN’s internationale kvindeår. Jeg og min bedste veninde, Maria, kom med, fordi hendes mor, Birthe Dalland, skulle udstille. Jeg oplevede det som stort og vigtigt, selv om meget af det, som foregik, var komplet uforståeligt for to piger på 11 år. Birthe udstillede linoleumstryk, som forestillede en nøgen kvinde, der sprang lystigt over en masse bjerge, mens hun spurgte: ”Var der ellers noget?” Andre havde bygget et redaktionslokale med tomme ølflasker, pornoblade, papirer på gulvet og et skrivebord med en lort på. I et andet lokale var der en opvaskemaskine fyldt med gipsafstøbninger af kvindehænder, en kæmpe sut, en gigantisk moderfigur, man kunne gå ind i, og metervis af stofbilleder, der på alle mulige måder skildrede kvindeliv anno 1975. Dem kunne vi faktisk godt forstå, skønt vi kun var 11 år. Det var tydeligt: Kvinder blev ikke behandlet ordentligt, og det var på tide at lave noget om. Den energi, den puls, som vi mødte der og i tiden, fik betydning for den måde, jeg senere så på mig selv som ung pige og kvinde.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg elsker springvand, udendørs skulpturer og statuer. Jeg elsker tidens tand, som ses på sten og bly og stål og bronze. Jeg elsker tanken om, at de gamle statuer og skulpturer har stået der rigtig længe, og at forestille mig, hvad de mon har været vidner til gennem tiden. Jeg holder af vellykket anlægsgartneri. Når træer og buske får plads og rum i byen. Den vilde natur er jeg også fan af, men den klarer sig selv. Vores kirkegårde er vel også en slags kultur. Jeg bor ved siden af Holmens Kirkegård, og jeg betages ofte af den fred og skønhed, der findes der.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg elsker at komme til foredrag og lære noget nyt, og jeg elsker at synge sammen med andre, så måske jeg snart skal på højskole igen.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg har nok været uheldig med mine operaoplevelser. For det er ofte i den sammenhæng, at jeg har følt mig forulempet af finkulturelle pegefingre. Det er lidt ligesom med heste, jeg holder af dem, men jeg har svært ved at aflæse dyret og miljøet omkring den. Desværre, for jeg kan både lide heste og opera, særligt smukke tenorer.

Mette Horn

Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1991. Hun har medvirket i flere satiriske tv-programmer og var en bærende kraft i teatergruppen Emmas Dilemma.

Hun har medvirket i en stribe tv-serier som ”Rejseholdet”, ”Langt fra Las Vegas” og ”Hotellet”, film som ”Se til venstre, der er en svensker”, ”Nynne” og ”Max Pinlig” og teaterstykker som ”Den politiske kandestøber”, ”En kvinde uden betydning” og ”De lystige koner”.

Hun er netop nu på turné med Folketeatrets opsætning af Molières ”Den Gerrige” og optræder senere som Scrooge i Charles Dickens’ ”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater.

Mette Horn er lige debuteret som forfatter med ”Flueben. Iagttagelser og indrømmelser fra et (mellem) langt levet liv”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce