Annonce
Sport

Bayern-træner efter rekordsejr: Vi ville sende en besked

Michael Dalder/Reuters
Bayern München vandt fredag 8-0 over Schalke 04. Det er den største åbningssejr i Bundesligaens historie.
Annonce

Bayern München ville sende klar besked til resten af Bundesligaen ved at vise, at holdet er klar igen denne sæson. Det gjorde holdet ved at besejre Schalke 04 med hele 8-0 i sæsonåbneren.

Det siger holdets cheftræner, Hansi Flick, efter kampen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi gjorde det fantastisk. Før opgøret ville vi have, at det her skulle være en kamp, der definerer, hvor vi er på nuværende tidspunkt, og mine spillere gjorde det rigtig godt, siger Flick.

Bayerns dominerende sejr fredag aften er den største i Bundesligaens historie. Den kommer, bare 26 dage efter at holdet vandt Champions League-finalen mod Paris Saint-Germain.

- Vi ønskede at vise, at vi er klar igen i denne sæson, siger Flick.

Bayern Münchens sejr kom blandt andet i hus takket være et hattrick af tyske Serge Gnabry samt et mål og to assister af den nytilkomne tyske landsholdsspiller Leroy Sané.

- Allerede i sidste sæson kunne du se, at holdet er stærkt. Holdet er stadig sultent på trods af at have vundet alle turneringer i sidste sæson, og det er fantastisk at få sådan en start, siger Sané til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Vejle

Lokalt netmedie har droppet Vejle-nyheder

Annonce