Annonce
Vejle

Beboere i Fem Søstre vil fjerne træer - forvaltning siger nej

Grundejerforeningen vil ifølge teknisk forvaltning af med både træerne langs Vestre Engvej og Boulevarden og træerne på selve parkeringspladsen. Foto fra udvalgets dagsorden
Parkeringspladser og træer er ikke nogen god kombination, mener grundejerforeningen Åkæret - nu skal politikerne orienteres om diskussionen.

Vejle: En lang række træer skal fældes og erstattes af nye, hvis det står til grundejerforeningen Åkæret, der repræsenterer ejerne i højhusbyggeriet Fem Søstre i Vejle.

Umiddelbart står det dog ikke til grundejerforeningen. Og embedsfolkene i Vejle Kommunes tekniske forvaltning er ikke med på fældningen.

Tirsdag er sagen havnet på mødebordet hos teknisk udvalg - og nu får politikerne en orientering, som de kan vælge at acceptere eller muligvis gå ind i en drøftelse for eller imod ønsket.

Annonce

Ifølge sagsfremstillingen har diskussionen stået på i længere tid. Grundejerforeningen har i henvendelserne til kommunen peget på, at træerne på parkeringspladsen mellem de fem boligtårne og Vestre Engvej og Boulevarden er til gene.

Træerne gør det sværere at parkere, og samtidig ødelægger deres rødder sten-belægningen på pladsen, lyder det i referatet af beboernes henvendelse.

Rødder i overfladen

Ejerne har samtidigt fokus på de træer, der er plantet langs Vestre Engvej og Boulevarden. Her mener grundejerforeningen, at de kan give problemer på længere sigt. Derfor bør de også fældes og erstattes med træer "af en art, der ikke vokser så kraftigt og ikke har lige så overfladiske rødder".


Det er træer, som er vigtige for gadebilledet og er med til at skabe læ i et område, der med sine højhuse ellers kan være vindbelastet.

Fra teknisk udvalgs dagsorden


Og ja - det er en træsort med et overfladisk rodnet, der er plantet, bekræfter forvaltningen.

Arten er den hurtigt voksende sølvpil, der kan blive 20-30 meter høj. Men embedsfolkene gør opmærksom på, at træerne står to meter fra belægningen.

Derfor er vurderingen, at træerne ikke inden for de nærmeste år vil skade belægningen. Og det sker måske aldrig, konstaterer forvaltningen.

Træerne på p-pladsen gør det vanskeligere at parkere, lyder en del af argumentationen. Foto fra udvalgets dagsorden

Valget af netop den træsort er ikke tilfældig. I sagsfremstillingen henviser man til, at det var netop den sort, der blev udpeget i den beplantningsplan, der er en del af den 14 år gamle lokalplan 201.

Med det udgangspunkt er forvaltningen klar til at sende et negativt svar til grundejerforeningen. Dog med den tilføjelse, at spørgsmålet kan tages op igen, hvis træerne senere viser sig at give problemer.

Tirsdag eftermiddag vil det så vise sig, om politikerne er enige i svaret til grundejerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce