Annonce
Vejle

Bedstemor må punge ekstra ud for turene til banko og lægen

En tur på 15 kilometer ender ved årsskiftet med at stige fra 60 til 84 kroner. I det konkrete tilfælde er der dermed tale om en stigning på 40 procent. Arkivfoto
Den kollektive trafik er blevet for dyr for Vejle Kommune. Derfor sætter man nu prisen op for flexture. Men det sker ikke med opbakning fra ældrerådet.
Annonce

Vejle: De ældre har ikke for mange penge i forvejen. Så hvorfor skal de nu have endnu flere op af pungen?

Det spørgsmål stiller formanden for ældrerådet i Vejle Kommune, efter at forvaltningen har sendt et forslag til politikerne i teknisk udvalg.

Udgifterne til den kollektive trafik vil ifølge prognoserne stige i de kommende år. Derfor må man nu trække i håndbremsen, og i denne ombæring skal det gå ud over flextur-ordningen, som har eksisteret lokalt til såkaldt lav takst siden 2014.

- Sådan bør det fortsætte. Det er helt urimeligt, at de ældre skal betale regningen for den succes, som flexturene er blevet, mener formand Hans Erik Pedersen.

Det er helt urimeligt, at de ældre skal betale regningen for den succes, som flexturene er blevet.

Hans Erik Pedersen, formand for ældrerådet

Annonce

En million om året

Hidtil har det kostet 40 kroner at køre 10 kilometer og derudover fire kroner per ekstra kørt kilometer.

Fremover vil det med politisk opbakning koste 40 kroner at køre syv kilometer og derudover 5,5 kroner per ekstra kørt kilometer. Dermed ender en tur på 15 kilometer med at stige fra 60 til 84 kroner ved årsskiftet. Prisen stiger altså med 40 procent.

Det skal spare kommunekassen for en million kroner om året.

- Jeg er bare bange for, at det bliver for dyrt for folk, og at det kan gøre flere ældre ensomme. Så jeg håber, at politikerne lytter til vores bekymring, siger Hans Erik Pedersen fra ældrerådet.

Annonce

Rammer altid nogen

Umiddelbart skal han ikke håbe for meget. Man skal jo spare et sted, som formanden for teknisk udvalg påpeger det, før udvalget diskuterer sagen tirsdag.

- De fleste af vores nabokommuner har gjort det samme, men sådan en besparelse vil altid ramme nogen, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V).

- Jeg tør godt stemme for. Faktisk kan vi se, at mange andre gør brug af ordningen, så jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil ramme de ældre så hårdt. Vi følger det, påpeger hun.

Andre ting har også været i spil, men ifølge Gerda Haastrup Jørgensen tør man ikke pille ved busdriften, da den granskes nærmere i den kommende tid.

Hos Sydtrafik indfører man samtidig en rabat på 20 procent ved bestilling af flexture på nettet frem for over telefonen. Det får også en skarp kommentar fra ældrerådet.

- 7000-8000 borgere i kommunen ikke er online, og de skal betale mere end andre. Det er diskriminerende, siger formand Hans Erik Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce