Vejle: En ung mand og en midaldrende kvinde måtte begge en tur på politistationen, efter at de blev stoppet af politiet. Det skete dog med flere timers mellemrum.
Den 51-årige kvinde blev standset på Østjyske Motorvej onsdag morgen klokken 08.27, hvorefter en patrulje konstaterede, at hun var påvirket af alkohol. Derfor kom hun med på politistationen for at få udtaget en blodprøve
Klokken 00.51 natten til torsdag blev den 20-årige mand standset, da han kom kørende i en personbil på Viborgvej.
En test af ham gav udslag for påvirkning af euforiserende stoffer, og derfor kom også han med på stationen.
Det oplyser politikommissær Rune Rehnberg fra Patruljecenter Midt.