Annonce
Ikast-Brande

Bekymrede borgere: Nej tak til flere vindmøller

Zenta strakte sig langt for at komme med på billedet sammen med (f.v.) Kristian Nielsen, Henning Skovlund Jensen og Henrik Skjærlund. De påtænkte møller skal placeres bag træerne i baggrunden. Foto: Mikael Lund
Beboere er ikke begejstrede for planerne om at placere tre 167,5 meter høje vindmøller i Karstoft Ådal.

Karstoft: Heller ikke på sydsiden af det påtænkte mølleområde øst for Blåhøj bliver de tre planlagte vindmøller modtaget med glæde.

En kvartet bestående af Henning Skovlund Jensen, Kristian Nielsen, Henrik Skjærlund og Mette Handberg har sat avisens udsendte stævne i Kristian Nielsens jagtstue for at fortælle lidt om deres bekymringer for planerne om at placere tre 167,5 meter høje vindmøller i Karstoft Ådal.

Alle fire bor på Øgelundvej syd for det påtænkte vindmølleområde, og et stykke syd for deres ejendomme på den anden side af kommunegrænsen snurrer to grupper á tre vindmøller i forvejen lystigt.

I modsætning til de – måske – kommende møller i ådalen er de imidlertid opstillet på en lige række, som retningslinjerne foreskriver – Ikast-Brande Kommune lægger derimod op til, at de tre nye møller må opstilles i et trekantmønster.

En holdning de fire vindmøllenaboer har svært ved at forstå, men som de også har noteret sig, at Danmarks Naturfredningsforening på forhånd har varslet en klage over, hvis lokalplansforslaget for møllerne bliver godkendt.

At Ikast-Brande Kommune på den måde forsøger at bøje reglerne, er imidlertid ikke det eneste, de fire undrer sig over.

- Havvindmøller hører til på vandet, ikke inde i landet. Mange bliver påvirket af det – det får nogle konsekvenser, konstaterer Henning Jensen eksempelvis. Han frygter, det kan føre til en dårlig udvikling.

- Der er en grund til, at vi er flyttet herud, supplerer Kristian Nielsen, som – hvis vindmølleprojektet bliver realiseret – kan se frem til at ”nyde” udsigten til et par af møllerne fra sit køkkenvindue.

Han fortæller videre, at da han for tre-fire år siden søgte om tilladelse til skovrejsning, blev ansøgningen afvist af kommunen med den begrundelse, at man ikke må ændre på billedet.

Henrik Skjærlund oplyser, at han to gange har oplevet det samme; begge gange har afslagene været begrundet med ”hensynet til bevaringsværdig natur”, fortæller han.

Annonce

Samfundsøkonomien taber

Området i Karstoft Ådal er del af et større sammenhængende naturområde. Området strækker sig ind i tre kommuner: Vejle, Billund og Ikast-Brande, og sidstnævnte trak sig for år tilbage fra den aftale, de tre kommuner havde indgået om at bevare naturen. Ikke mindst på den baggrund finder Henning Jensen det paradoksalt at opsætte vindmøller, når naturen i forvejen er under pres, og man andre steder forsøger at genskabe den. Han er glad for den fred, ro og stilhed, der er i området, mens Kristian Nielsen forudser, at mere vildt - især fugle – vil dø på grund af møllerne.

- Der er mange penge i det, konstaterer Kristian Nielsen.

- Det kommer til at ske på bekostning af andre, supplerer Henning Jensen, der også har lidt svært ved at se fidusen for borgerne i området – og i hele Ikast-Brande Kommune – i, at en opstiller og et forsyningsselskab fra hovedstadsområdet vælger at placere tre vindmøller i det midtjyske.


Der er mange penge i det.

Kristian Nielsen


- Privatøkonomien vinder, men samfundsøkonomien taber, konstaterer han.

Henrik Skjærlund kalder det ligefrem ”uetisk”, mens Henning Jensen erkender, at det står projektmagerne frit for at opkøbe og eventuelt efterfølge sælge de berørte ejendomme igen – han er bare ikke enig i definitionen på, hvor stor en radius fra møllerne opstiller er forpligtet til at fremsætte erstatnings- eller opkøbstilbud i.

Annonce

Standsningsret

Han synes desuden, at kommunens miljørapport er gennemsyret af en bestemt tænkning, der ser på konsekvenserne af at opstille møllerne med milde øjne.

Hvad vil I konkret gøre?

- Indsende høringssvar – og sætte vores lid til de øvrige kommuner, lyder svaret fra Henning Jensen, og Henrik Skjærlund uddyber, at man i området håber, at Vejle Kommune vil gøre brug af deres standsningsret.

Grænsen for at få erstatning (vindmøllehøjden gange seks) går lige midt i hans gårdsplads, men stuehuset, som er det, der er afgørende, ligger ikke tæt nok på. Det gør flere af de øvrige bygninger på hans ejendom til gengæld, men det har ingen betydning i den forbindelse.

Henning Jensen har tænkt sig at ofre de 4000 kr., det koster i gebyr at søge om erstatning for værditab, mens Kristian Nielsen finder det mærkeligt, at man bare kan købe andres natur.

- Det er begrænset, hvad du kan gøre som enkeltperson. Hvad skal vi gøre, spørger han. Som flere af de andre har han meldt sig ind i den Facebook-gruppe, der kæmper mod flere vindmøller i Ikast-Brande Kommune.

Annonce

Fralægger sig ansvaret

Henning Jensen er skuffet over, at et byrådsflertal, som er valgt til at varetage befolkningens interesser, i hans optik fralægger sig ansvaret for beslutningen – lidt i stil med beslutningen om Blåhøj Skole, hvor man politisk har fastsat en nedre grænse på 75 elever. Kommer elevtallet under 75, nedlægger skolen så at sige sig selv.

Mette Handberg er både den yngste i gruppen og den eneste kvinde. Hun siger, at hun forsøger at anlægge et realistisk perspektiv uden at være pessimist. Også hun har bosat sig på landet for at have natur omkring sig, og hun glæder sig lige så lidt som de øvrige over udsigten til mere lys og lyd om aftenen og natten, men:

- Jeg ved ikke, hvad vi kan gøre, erkender hun.

- Det er svært for folk at forstå størrelsen, supplerer Henrik Skjærlund, som for at sætte tingene lidt i perspektiv peger på Vejle Fjord-broen, der er cirka 40 meter høj. Vindmøllerne er dermed fire gange højere – og lidt til.

Henning Jensen påpeger igen, at kommunen efter hans mening tilsidesætter og dermed overtræder reglerne ved at lægge op til at tillade opstilling i et trekantmønster, og ved at lade opstiller placere møllerne i et større uforstyrret naturområde.

- Man vælger helt bevidst at se bort fra nogle ting, argumenterer han og nævner et eksempel fra nabokommunen Billund, hvor byrådet afviste planer om et solcelleanlæg i Bøvl på grund af hensynet til borgerne.

Området han og de øvrige bor i, er fyldt med §3-jord og ”fredet på kryds og tværs”, anfører han:

- Det er underligt. Det er omfattet af en hel masse forskellige direktiver, men kommunen overruler dem alle sammen, siger han og peger igen på det mærkværdige i at nedlægge natur et sted for efterfølgende at bruge ressourcer på at genskabe den andre steder i landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce