Annonce
forside

Beløbet vokser i underslæb-sag: Eks-formand beskyldt for at stjæle 350.000 kroner

Den tidligere formand blev anmeldt i juni, men underslæbet har angiveligt fundet sted gennem fire år. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

En tidligere formand for ØSVN Hallen har angiveligt stjålet for langt mere end først antaget, og de offentlige tilskud er ikke gået fri. Det oplyser bestyrelsen, der har gravet endnu dybere i de falske fakturaer.

Øster Starup: Omfanget af det underslæb, som en tidligere formand for ØSVN Hallen har erkendt sig skyldig i, lader til at være langt større end først antaget.

Det oplyser den nuværende bestyrelse, der har gravet videre i budgetterne siden politianmeldelsen af den tidligere formand i juni. Ved at undersøge budgetterne yderligere kan bestyrelsen konkludere, at der nærmere er stjålet for omkring 350.000 kroner fremfor 200.000 kroner som først antaget.

- Siden anmeldelsen har vi haft kontakt til næsten alle, som der er udstedt fakturaer til fra hallen. Vi har tjekket, om de har betalt det beløb, der står i papirerne, fordi vi kan se, at han (den tidligere formand, red.) har lavet falske fakturaer, siger Jane Iversen.

Hun er sekretær i bestyrelsen og har i månedsvis finkæmmet regnskaberne, men det har været svært at komme helt til bunds i sagen, fordi den tidligere formand angiveligt har flyttet en masse penge rundt mellem hallens tre konti, formentlig for at skjule sine spor.

- Med forbehold for at der kan være endnu mere, som vi endnu ikke har fundet, så drejer det sig i hvert fald om cirka 350.000 kroner, der er taget over fire år. Heraf vil jeg skyde på, at cirka 30.000 kroner kommer fra de offentlige midler, vi har fået til hallen, så det er ikke kun støtteforeningens penge, det handler om, sådan som vi først troede, siger hun.

Sagen kort

Foreningen bag ØSVN Hallen holder generalforsamling i foråret 2017. Her træder den daværende formand tilbage, og en ny bestyrelse konstitueres. Den nye bestyrelse gennemgår regnskaberne og fatter mistanke om et underslæb.

Bestyrelsen går i dialog med den tidligere formand, som via et brev fra sin advokat erkender at have begået underslæb. Brevet, som Vejle Amts Folkeblad også er i besiddelse af, rummer ikke nogen omtale af dokumentfalsk.

Parterne forsøger at indgå et forlig via advokaten, men uden held.

I juni anmelder bestyrelsen den tidligere formand til politiet.

Vejle Amts Folkeblad har siden da været i kontakt med den anmeldte formand, men han ønsker ikke at udtale sig.

Fortsatte selv efterforskningen

Når den tidligere formand har betalt for udgifter til hallen, har han ifølge bestyrelsen efterfølgende lavet falske fakturaer med kunstigt store beløb og stukket differencen i egen lomme.

- Vi har for eksempel haft en reparatør ude for at ordne et af vores køleskabe. Det kostede 1500, men han (den tidligere formand, red.) har lavet en faktura, så det så ud som om, det kostede 5500 kroner. De ekstra 4000 kroner har han så selv taget. Han har virkelig været kreativ, siger Bo Sørensen, der også sidder i bestyrelsen.

De nye oplysninger er overgivet til Sydøstjyllands Politi, der ikke ønsker at kommentere sagen, mens den stadig er i gang, men ifølge Bo Sørensen og Jane Iversen er der ikke sket noget.

- Sagen er havnet i en bunke, sikkert på grund af ressourcemangel. Derfor har jeg gravet videre, men jeg er også nødt til at stoppe nu, fordi det har krævet virkelig meget mental energi hver eneste dag. Jeg er så gal og skuffet over det, han har gjort, siger Jane Iversen.

Annonce

Holder møde om fremtiden

Selvom sagen hænger tungt over hallen, forsøger bestyrelsen stadig at se fremad. 23. november er der åbent møde i hallen, hvor alle er velkomne til at byde ind med forslag til, hvilke nye tilbud og faciliteter der er brug for i fremtiden.

- Vi håber på en bred opbakning til mødet, så vi kan høre, hvad folk ønsker sig. Det er vigtigt at understrege, at vi stadig arbejder med hallens udvikling, siger Jane Iversen.

Vejle Amts Folkeblad har forsøgt at få en kommentar fra den tidligere formand, men uden held.

Annonce
Vejle For abonnenter

Vores madanmelder besøger en institution i byen: Vi kan lige så godt afsløre hemmeligheden bag Conrads' allerstørste sællert - og det er ikke bollen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Tidligere konkurrenter slår sig sammen: Nu flytter stor forretning fra midtbyen

Navne For abonnenter

Dronning Margrethes fætter bor midt i et af de værste smitteområder: Sådan går det med grev Ingolf

Alarm 112

Mistænksomme betjente jagtede 25-årig: Han kørte galt i kendt rundkørsel

Billund

13-årig truede personalet med kniv på specialskole

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Erhverv

Endnu en af Vejles kendte pølsevogne er lukket: Her er langet ristede og hotdogs over disken i mere end 40 år

Vejle Boldklub For abonnenter

VB forstærker offensiven: Derfor ramte VB på mange parametre rigtigt

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

Vejle

Skolelederlukningstruet skole trækker sig efter krisemøde: Går på pension tidligere end beregnet

Dansk atomaffald skal begraves: Sådan finder vi ud af hvor

Alarm 112

Kaffekup kiksede: To fedladne mænd jages: - Det kunne være far og søn

Alarm 112 For abonnenter

Lokalt Bonnie og Clyde-par, anholdt på Uhrhøj, slap billigt: Seks kriminelle forhold endte med at være gratis

Kultur

Peter skal skaffe over 1200 frivillige til Tour de France: Sådan kan du være med på holdet

Annonce