Bent modbeviste skeptikerne: Lindved Mejeris gammeldags smør går som varmt brød
Paul Stein (midt i billedet) og Bent Roskvist laver smør fast én dag om ugen. Paul Stein er tidligere uddannelsesleder på Dalum Landbrugsskole, og det er ham, der har lært Bent Roskvist at kærne smør på en gammeldags kærneælter og med syrnet fløde. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Mejeriet i Lindved havde ligget brak i årtier, da ostehandler Bent Roskvist pustede liv i det igen. I dag laver han oste og prisvindende smør efter gamle metoder og med hjælp fra nogle af landets mest erfarne mejerister.