Annonce
Erhverv

Bente Dragsbæk er ny formand for Hedensted Handelsforening

Bente Dragsbæk fra Dragsholm Vine er ny formand for Hedensted Handelsforening. Arkivfoto: Elisabet D. Hyttel
Hedensted Handelsforenings bestyrelse har konstitueret sig med Bente Dragsbæk fra Dragsholm Vine som ny formand i stedet for Annemette Aagard fra Byens Sandwich & Smørrebrød.

Hedensted: Helt uden dramatik har Hedensted Handelsforenings bestyrelse konstitueret sig med en ny formand i skikkelse af Bente Dragsbæk fra Dragsholm Vine. Det blev således kun til et enkelt år på posten for Annemette Aagaard fra Byens Smørrebrød & Sandwich. Hun er dog fortsat en del af bestyrelsen som menigt medlem.

- Annemette har haft et udfordrende år rent arbejdsmæssigt, og Bente har derfor i forvejen hjulpet hende en hel del undervejs, så hun er allerede godt inde i formandsopgaverne. Bente er indstillet på at træde til i en toårig periode, hvorefter det faktisk er tanken, at Annemette skal genindtræde på posten, siger Michael Sindberg fra Café Cozy, der er foreningens PR-mand.

Fortsætter som sekretær

Bente Dragsbæk var sekretær i den gamle bestyrelse, og det er en post, hun fortsat besidder. I hvert fald et stykke tid endnu.

Handelsforeningen har også fået ny kasserer, idet Michelle Neve fra MN Bogføring har afløst Rune Petersen fra Middelfart Sparekasse på posten. Hun er helt ny i bestyrelsen. Søren Fabricius fra Cycleworld og Carsten Jensen fra Mr. Carsten fortsætter begge som menige medlemmer af bestyrelsen, mens Henriette Ludvigsen fra Matas har forladt bestyrelsen.

Annonce

Er blevet en færre

- Dermed klarer vi os med en færre i bestyrelsen. Det er dog stadig inden for rammerne af vedtægterne, idet vi skal være mellem fem og syv personer, siger Michael Sindberg, der kalder der forgangne år for et roligt år i foreningen.


Annemette har haft et udfordrende år rent arbejdsmæssigt, og Bente har derfor i forvejen hjulpet hende en hel del undervejs, så hun er allerede godt inde i formandsopgaverne.

Michael Sindberg, PR-mand i Hedensted Handelsforening


- Samarbejdet i bestyrelsen har kørt fortrinligt oven på sidste års ballede, hvor enkelte medlemmer trådte ud af bestyrelsen oven på en diskussion om åbningstider. Vi ser naturligvis frem til et nyt år, hvor coronaen ikke fylder så meget længere, så vi igen kan få ordentlig gang i de fysiske aktiviteter, hvor vi kan samle nogle folk, siger Michael Sindberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

Retssag om pædofili: 44-årig erkender blufærdighedskrænkelse og børneporno, men nægter voldtægt

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce