Annonce
Jelling

Berørt festivalleder: Vi er kede af det, men har respekt for beslutningen

Musikprogrammet var på plads, og flere tusinde billetter var blevet solgt til årets udgave af Jelling Musikfestival. Men festivalen bliver ikke til noget i maj 2020. Arkivfoto: Mette Mørk
Leder af Jelling Musikfestival, Lars "Charlie" Mortensen, begræder aflysningen af festivalen, der skulle være foregået sidste weekend i maj 2020.

Jelling: Det er en trist festivalleder Lars "Charlie" Mortensen, der mandag aften kan konstatere, at der ikke kan afholdes Jelling Musikfestival i pinsen 2020.

Det sker efter, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde har meldt ud, at forbuddet mod store forsamlinger fastholdes til og med august.

- Vi har jo vidst, hvor det bar hen ad. Vi har fuld forståelse og respekt for regeringens beslutning. Hvis det er det, der skal til i kampen mod corona, så respekterer vi det. Men vi er kede af det, og det berører os da dybt, fordi vi elsker festivalen, siger Lars "Charlie" Mortensen til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce
Vi er kede af det, og det berører os da dybt, fordi vi elsker festivalen.

Lars "Charlie" Mortensen, leder af Jelling Musikfestival

Arbejder på højtryk

Der venter nu et stort oprydningsarbejde hos Lars "Charlie" Mortensen og resten af ledelsen i Jelling Musikfestival.

- Vi kan ikke melde noget ud endnu, men vi arbejder lige nu på højtryk for, hvordan vi skal håndtere det her. Vi har jo en række interessenter såsom leverandører, artister og publikum, men det er for tidligt at sige noget om lige nu, siger festivallederen.

Han oplyser, at der bliver meldt flere informationer ud i løbet af tirsdag på festivalens hjemmeside og Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce