x
Annonce
112

Beredskabsfolk finkæmmede Mindelunden: Gik på jagt med metaldetektorer og skovle

Midt på formiddagen blev beredskabsstyrelsens folk sendt på jagt efter genstande i området Mindelunden. Værnepligtige i stort tal gennemgik voldområdet minutiøst. Foto: Nana Hanghøj
En større styrke af beredskabsfolk gennemsøgte minutiøst området omkring Mindelunden fredag formiddag. Med skovle og metaldetektorer søgte de efter genstande i forbindelse med drabet på den 24-årige i Korskærparken mandag aften.

Fredericia: 15-20 værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev landede fredag formiddag i Sjællandsgade bag den gamle Falck-station. De skulle bistå politifolk og teknikere med at gennemsøge området omkring det tidligere bosted Flydedokken og Mindelunden efter genstande.

Aktionen var en fortsættelse af den eftersøgning som politiet satte i gang torsdag eftermiddag i området, hvor alt blev spærret af. Aktionen hænger sammen med skuddrabet på den 24-årige mandag aften i Korskærparken.

Der blev medbragt både skovle og metaldetektorer i jagten på de genstande, som politiet angiveligt mener er blevet smidt i terrænnet. At der ledes med metaldetektorer kunne indikere, at politiet leder efter et gerningsvåben. Det har imidlertid ikke været muligt at få kommentarer til aktionen fra Sydøstjyllands Politi.

Med tæt afstand gik de værnepligtige gennem det våde terræn af blade og grene. Løftede buske og kiggede ned i hule træer.

Politiet sendte desuden også en drone i luften.

Annonce
Med tæt afstand gennemsøgte de værnepligtige voldterrænnet. Foto: Nana Hanghøj

Voldterræn finkæmmet

Beredskabsfolkene rykkede ind i Sjællandsgade fredag ved 10-tiden. Fire orange køretøjer rullede ind på grusparkeringen mellem blokkene i Sjællandsgade og den gamle Falckstation ved 10.30-tiden.

Herefter blev de mange beredskabsfolk briefet af betjente på stedet. De fik udleveret kortmateriale, hvorefter alle trak i handsker, før de bevægede sig hen mod Mindelunden.

Enkelte af beredskabsfolkene satte kurs mod baggården bag blokkene, hvor de vendte paller og kiggede i alle hjørner i åbenlys søgning efter genstande.

De øvrige beredskabsfolk fordelte sig ud over voldterrænnet og området bag Flydedokken, hvor der ligger et par mindre ejendomme. Her finkæmmede de voldskrænterne og Mindelunden tæt.

I buskadset nedenfor Mindelunden blev fundet mindst en enkel ting, som var så interessant, at en tekniker trak i blå handsker og tog genstanden med til nærmere undersøgelse.

Politiets teknikere var på stedet både torsdag aften og igen fredag.

Se tre videoer fra eftersøgningen

I buskadset neden for DSB's Mindelund blev fundet en enkel genstand, som var så interessant, at den blev taget med af politiets teknikere. Foto: Nana Hanghøj
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce