Annonce
Børkop

Besøg i zoo: Oplev de nataktive dyr ved skumringstid

Der bliver mulighed for at opleve mere nataktive dyr til natvandring i Skærup Zoo. Arkivfoto Michael Svenningsen

Skærup: Selvom sommerferien så småt er ved at være forbi for de fleste, så fortsætter aktiviteterne i Skærup Zoo.

Lørdag 17. august har den zoologiske have natvandring. Dermed får gæsterne mulighed for at opleve den specielle stemning, der er i Skærup Zoo, når nogle af dyrene er på vej i seng, og de skumrings- og nataktive dyr er ved at vågne.

- Det er efterhånden blevet en fast tradition, at vi holder aftenåbent lige midt i august. Det er en rigtig hyggelig aften, hvor de besøgende for lov at opleve den helt specielle stemning, der er om aftenen, og de dyr, der om dagen virker lidt kedelige, vågner pludselig op. Det er de skumrings- og nataktive dyr som blandt andet rottekænguruerne og ozelotten, forklarer Karina Schou, der en indehaver af Skærup Zoo.

Der åbnes op klokken 19, hvor der bydes på en time lang guidet rundtur med en dyrepasser.

Efterfølgende vil der være kaffe og te, mens der kan købes lun kringle for 10 kroner.

Prisen er normal entré, mens arrangementet er gratis for årskortholdere. Det er nødvendigt med tilmelding på 27625382 eller info.skaerupzoo@gmail.com.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce