Annonce
Billund

Besparelser rammer børnene: Pasningen bliver dyrere

Det bliver fremover dyrere at få sine børn passet i en institution i Billund Kommune. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl
Det har været nødvendigt for de lokale politikere at finde besparelser i budgettet for 2021. Som en konsekvens bliver prisen på en plads i et dagtilbud nu hævet.
Annonce

Billund Kommune: Børnene i Børnenes Hovedstad har stået forrest til at blive ramt af sparekniven. Således bliver det i de kommende år dyrere at få sine børn passet i en af Billund Kommunes daginstitutioner. Det er en af konsekvenserne i det budgetforlig, som tirsdag blev indgået af byrådets samtlige 25 medlemmer.

Forældrebetalingen vil fremover blive hævet til 24 procent af den samlede udgift. Det betyder, at de forældre, der har børn i vuggestuen eller i børnehaven, kommer til at betale mere for at få deres børn passet, mens de, der har børn i dagplejen, kommer til at betale mindre.

- Det er ikke en af de blomster, der er groet i Venstres baghave. Sagt ligeud, så mener vi, at børnefamilier i forvejen har udgifter nok at dække. Men vi har også erkendt, at det har været nødvendigt at gribe til en øget forældrebetaling, sagde Peter Fredensborg (V), da han som gruppeformand for sit parti i forbindelse med byrådets behandling af budgettet redegjorde for forslaget.

Så meget koster det i dag

Dagplejen: 24,8 procent.

Børnehaven: 22,4 procent.

Vuggestuen: 19,4 procent.

Fremover vil alle pasningsformer koste 24 procent.

Prisstigningen på en vuggestueplads vil ske over en treårig periode.

At betalingen for de tre pasningstyper nu bliver ensrettet på 24 procent, kommer til at give Billund Kommune en øget indtægt på 1,1 millioner.

Annonce

Villige til at betale for kvalitet

Ifølge dagtilbudsloven må forældrebetalingen til et pasningstilbud ikke overstige 25 procent. Havde politikerne valgt at skrue prisen helt i vejret, kunne det have givet en samlet merindtægt på 2,7 millioner kroner. Men det blev trods alt besluttet at holde en smule igen.

- Vi er grundlæggende helt sikre på, at de fleste forældre er villige til at betale for kvalitet. Og kvaliteten i vores dagtilbud er tårnhøj. Vi har nogle fantastiske medarbejdere, som er med til at skabe gode rammer for vores børns udvikling, lød det fra Mads Helbo (R), mens også byrådets mindste parti gik ind for den øgede forældrebetaling.

- Vi er gået med til det fra konservativ side, fordi vi ser, at vi har en god kvalitet i vores pasningstilbud. Det tror jeg på, at forældrene gerne vil betale for, sagde Allan Munk Nielsen (K).


Vi er grundlæggende helt sikre på, at de fleste forældre er villige til at betale for kvalitet. Og kvaliteten i vores dagtilbud er tårnhøj.

Mads Helbo (R)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce